Jeg orkede faktisk ikke at søge erstatning
Rikke Hansen fik en jernlåge i hovedet i efteråret 2015. Det resulterede i en lang sygeperiode og varige mén. Midt i krisen orkede hun ikke at søge erstatning, men hendes leder pressede på. Det er Rikke Hansen taknemmelig for i dag.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Rikke Hansen var ved at tænde bålet på legepladsen, da hun pludselig så sol, måne og stjerner. Børnehavebørnene havde rokket ved en stor jernlåge, som firmaet, der arbejdede på legepladsens hegn, havde efterladt. Den var ikke gjort fast - og landede på Rikkes hoved.
”Det gjorde selvfølgelig ondt. Den vejede nok 80 kilo, og det var det øverste af mit hoved, der tog hele slaget. Men jeg var ikke bevidstløs og sagde bare til mine kolleger, at jeg havde brug for et øjeblik for mig selv. Jeg havde det ikke så godt bagefter, men jeg var i forvejen mødt ind med lidt influenzasymptomer, fordi jeg havde et vigtigt møde senere på eftermiddagen. Så det var svært at skelne, hvad der var hvad,” fortæller Rikke Hansen.
Hjernerystelse og piskesmæld
Rikke Hansen kan i bagklogskabens klare lys sagtens se, at hun burde have været på skadestuen. Men hverken hun selv eller kollegerne tænkte så langt. Dagen efter lagde hun sig med influenza, som varede en uge, og det var først, da influenzaen begyndte at klinge af, at det gik op for hende, at der var noget andet, der var helt galt.
”Jeg var svimmel, havde kvalme, synsforstyrrelser og ondt i hovedet. Så jeg gik til lægen og blev sendt videre til sygehuset og fik konstateret hjernerystelse og piskesmæld.”
Det blev til en fuldtidssygemelding på tre måneder og en langsom optrapning over tre måneder mere.
”Jeg oplevede heldigvis stor opbakning fra ledelse og kolleger og havde en stående aftale om, at jeg kunne gå fra, når jeg ikke kunne holde til mere. Ellers havde jeg ikke klaret det. For jeg arbejdede med de yngste børnehavebørn i en integreret institution, og man kan ikke bare sige til børnene, at man ikke kan tåle larmen eller ikke kan holde til at bukke sig,” siger Rikke Hansen.
Det skal ikke styre mig
Trekvart år efter ulykken begyndte Rikke Hansen i et nyt job som støttepædagog.
”Det var et positivt jobskifte, for det var en funktion, jeg virkelig havde lyst til. Men jeg havde reelt også svært ved at holde til jobbet som stuepædagog, som er meget mere fysisk krævende.”
Rikke Hansen er nemlig stadig ikke helt rask, og hun er blevet forberedt på, at hun skal regne med, at hun altid vil have senfølger efter ulykken.
”Presser jeg mig selv, betaler jeg dagen efter med noget, der minder om migræne. Ondt i hovedet, svimmelhed og kvalme. Men jeg kan leve med det, fordi jeg efterhånden har fundet ud af, at det er forbigående. Symptomerne er der ikke hele tiden. Og jeg har valgt, at det ikke skal styre mit liv,” siger Rikke Hansen.
Behøvede ikke slås for erstatning
Senfølgerne er takseret til, at Rikke Hansen har fået et varigt mén på fem procent. Det har udløst en godtgørelse fra Københavns Kommunes arbejdsskadeforsikring. Firmaet, der efterlod den løse låge, påtog sig ansvaret for ulykken, og betalte via sit forsikringsselskab også et beløb for svie og smerte.
”Det er ikke store beløb, der på nogen måde ændrer mit liv. Men det har heller ikke på noget tidspunkt handlet om penge for mig. Det er mere det, at det opleves som en anerkendelse af, at jeg har været igennem noget alvorligt. Og så er det vigtigt, at der er fokus på sikkerheden. Både i kommunen og hos de firmaer, der udfører arbejde for byens institutioner. Det kunne jo have været et barn, den låge var faldet ned på, og så var det formentlig endt meget værre,” siger Rikke Hansen.
Det var dog tæt på, at Rikke Hansen ikke søgte erstatning:
”Man orker næsten ikke at bakse med den slags, når man i forvejen er på hælene. Jeg har et handicappet barn, og jeg ved, hvor tungt det kan være at være oppe mod systemerne.”
Rikke Hansens daværende leder pressede imidlertid på. Hun syntes, at Rikke skulle søge de penge, hun havde ret til. Og det viste sig at være meget mindre kompliceret, end hun havde regnet med.
”LFS har faktisk ordnet det hele for mig. Det var meget smertefrit. Så jeg er smadderglad for, at jeg gjorde det.”
Fakta:
Tjeklisten: Hvis uheldet rammer
- Kommer du selv eller din kollega til skade, så søg behandling. Hjælp din kollega. Hun kan være fortumlet eller i chok og kan have brug for hjælp til at træffe de rette beslutninger om fx at tage på skadestuen.
- Dokumenter, hvad der er sket, og hvor det skete. I kan fx tage billeder med telefonen og skrive noter. Det kan senere blive vigtigt, at eventuelle vidner kan huske forløbet i detaljer.
- Inddrag din arbejdsmiljørepræsentant. Hun/han ved, hvad der skal gøres, og kender diverse tidsfrister.
- Kommer du ud for en ulykke, har din arbejdsgiver pligt til at anmelde din arbejdsskade. Hvis du har fået en sygdom på grund af dit arbejde, har din læge eller tandlæge pligt til at anmelde erhvervssygdommen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis din arbejdsgiver eller din læge ikke anmelder ulykken eller sygdommen, kan du eller din fagforening selv anmelde den.
- Spørg LFS til råds om din sag. LFS tilbyder at bistå medlemmerne gennem arbejdsskadesager.
Erstatning?
Der er især to love, der har betydning, hvis man kommer til skade på jobbet.
Lov om Arbejdsskadesikring, ASL, kan give ret til erstatning, hvis man er kommet til skade på jobbet eller er blevet syg af sit job. Man kan få erstatning, hvis man har fået varige mén, har mistet noget af sin arbejdsevne eller har haft udgifter til lægehenvist behandling.
Erstatningsansvarsloven, EAL, kan udløse erstatning, hvis der er en ”skadevolder”, det vil sige, at nogen bærer hele eller dele af ansvaret for ulykken.
Erstatningerne er delvist forskellige i de to love:
|
|
ASL |
EAL |
|
Behandlingsudgifter |
Ja |
Ja |
|
Mén |
Ja |
Ja |
|
Erstatning for tab af erhvervsevne |
Ja |
Ja |
|
Svie/smerte |
Nej |
Ja |
|
Tabt arbejdsfortjeneste |
Nej |
Ja |
|
Andet. (Fx overgangsbeløb ved dødsfald og tab af forsørger) |
Ja |
Ja |
De to typer erstatninger er ikke nødvendigvis indbyrdes afhængige. Der kan være uheld, som udløser en erstatning ud fra ASL, men ikke fra EAL, og omvendt, og der kan være situationer, hvor du er berettiget til erstatning efter begge lovgivninger.
Husk din private forsikring
Har du en privat heltidsulykkesforsikring, så husk den, hvis du får erstatning via enten Lov om Arbejdsskadesikring eller Erstatningsansvarsloven. Der er nemlig stor sandsynlighed for, at du også her kan få erstatning. Men du skal selv henvende dig og melde skaden.