Leder:
Både lettelse og frustration over budgetaftale
Af Britt Petersen, formand
Budgetaftalen for 2018 i København var ventet med en del nervøsitet og spænding. Alle de faglige organisationer vidste, at de besparelser, der var lagt op til på det sociale område, var helt uholdbare, og at der i stedet burde tilføres rigtigt mange penge til ressourcerne til de svageste i kommunen.
Vores forventninger var dog ikke store, for der er tilbøjelighed til, at alle begynder forhandlingerne med at tale om de svage grupper, men glemmer dem undervejs til fordel for de store områder.
Men i år blev vores forventninger gjort til skamme. Der blev både tilbagerullet en del besparelser, og der blev tilført nye midler. Langt fra nok til at hæve niveauet overalt, men trods alt en begyndelse! Vi venter nu spændt på den helt konkrete udmøntning af budgetaftalen, for det er her, at vi for alvor kan se, hvor og hvordan de ekstra midler kan gøre en forskel.
Vi slipper selvfølgelig ikke det sociale område, bare fordi der i denne aftale er afsat ekstramidler. Skal vi for alvor se forandringer for de svageste grupper, så skal der også i årene fremover afsættes flere midler. Derfor vil det være et af fokusområderne i den kommende kommunalvalgskamp.
Det var skolerne, der løb med pengene til udvikling på børne- og ungeområdet. Daginstitutionerne slap i 2018 for den bebudede sommerferielukning, men pengene er kun fundet i det ene år - så om et år er diskussionen tilbage. Den udvidede åbningstid i visse fritids og juniorklubber kan også fortsætte foreløbigt i 2018. Og så kan vi sige goddag til endnu en ny bemandet legeplads.
Den helt store omkostning på børne- og ungeområdet er befolkningstilvæksten. Den betyder, at der i de kommende år skal bygges til mange nye og flere børn både i daginstitutioner og skoler. Det er ikke nogen let øvelse i en by med få byggegrunde, og hvor vi samtidig gerne vil bevare de grønne oaser, parker og områder. Byen skal på den ene side være dejlig at leve i, men der skal også være både boliger, daginstitutioner, skoler og ældreboliger/plejehjem i det nødvendige omfang.
De er et område, der særligt glæder os, selvom det ikke er ”vores”. Der er i aftalen sat penge af til et toårigt pilotforsøg, hvor man vil nedbringe sagsmængderne på en lille del af beskæftigelsesområdet. Det bør give mere kvalitet i indsatsen og nærvær i sagsbehandlingen, og det er der brug for.
Vi er til gengæld frustrerede over, at der ikke blev plads til et forsøg med nedsættelse af børnegruppestørrelsen i vuggestuer. Vi ved, at der er pres på pladserne, og vi ved også godt, at man kan finde mange kommuner, hvor der bruges færre penge per barn end i København. Men det er bare så absurd, at vi ikke kan komme til at bruge de få penge, det koster, på den måde, som, vi ved, gavner børn allermest. Det bliver et emne for os i vores diskussioner med kandidaterne til kommunalvalget, for det må og skal lykkes - om ikke andet så i få udvalgte områder hvor vi har koncentrationer af børn med svag familiebaggrund.