Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på anbringelsessteder må kun ske undtagelsesvis og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats.

Forud for enhver form for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal plejefamilien eller personalet afsøge alle muligheder for at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og med størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges personlige integritet. Der skal endvidere i magtanvendelsen eller indgrebet tages hensyn til andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Fiksering og ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.

Lederen af et anbringelsessted kan nu fastsætte en husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på institutionen. De anbragte børn og unge skal informeres om husordenen og dens indhold.

Hvis barnet eller den unge ikke overholder reglerne i husordenen, skal personalet gå pædagogisk til værks og tale med barnet eller den unge om, hvorfor barnet eller den unge har brudt reglen, og hvordan det kan rettes op. Man ikke håndhæve en husorden ved brug af magt. Hvis der skal anvendes magt, skal det være med henvisning til andre dele af loven som fx ”til fare for sig selv eller andre” eller afværgehjælp.

Personalet på anbringelsessteder får med den ny lov mulighed for at anvende en rusmiddeltest, når et barn eller en ung har et misbrug eller der er konkrete grunde til at antage, at barnet eller den unge har indtaget rusmidler. Barnet eller den unge skal dog forinden have afgivet et generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest.

Hvis der er tale om børn under 12 år, skal forældremyndighedsindehaveren have afgivet et generelt samtykke. Man må ikke bruge magt for at tage testen; barnet eller den unge skal medvirke frivilligt. Det er altså med loven slået fast, at man ikke kan anvende rusmiddeltest uden samtykke og frivillig medvirken.

Personalet på anbringelsessteder, herunder også medarbejdere der udfører pædagogisk arbejde eller undervisning på interne skoler, får med den ny lov ret til ”fysisk at guide” et barn eller en ung.

Det er en betingelse for at bruge fysisk guidning, at det vurderes at være nødvendigt for at kunne varetage den daglige omsorg eller af hensyn til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet, hvis barnet eller den unge generer eller udøver chikane over for de øvrige anbragte børn og unge eller andre.

Fysisk guidning er ikke magtanvendelse. Der er kun tale om fysisk guidning, så længe barnet eller den unge ikke gør fysisk modstand. Ved fysisk guidning forstås, at man ved fysisk kontakt med barnet eller den unge angiver, fx ved at lægge en hånd på skulderen, at barnet eller den unge fx skal følge med eller standse. Det kan især over for mindre børn under skolealderen eller over for børn og unge med funktionsnedsættelser være nødvendigt som led i det pædagogiske arbejde at anvende fysisk guidning i større udstrækning for at undgå, at barnets sundhed og udvikling lider skade. Man kan også kortvarigt fastholde barnet eller den unge.

Det vil fx falde inden for bestemmelsens anvendelse, hvis man kortvarigt holder et mindre barn fast for at give barnet flyverdragt på, inden det skal ud i vintervejret. Det vil imidlertid ikke være tilladt at udføre den samme handling over for en normaludviklet 17-årig, da der er tale om et næsten voksent individ, der selv vil kunne forstå konsekvenserne af at gå udenfor i for lidt tøj. Til gengæld kan man med fysisk guidning bortvise en ung fra fællesskabet, hvis den unge er i færd med at optrappe en konflikt. Ved bortvisning forstås, at barnet eller den unge vises bort fra en situation, før den eskalerer yderligere. Det kan fx ske ved, at man kortvarigt lægger en arm om skulderen på barnet eller den unge og på den måde får den unge til at følge med væk fra episoden. Den unge kan ikke bortvises fra selve anbringelsesstedet, men man kan fx sende ham/hende ind på sit værelse og evt. følge vedkommende derind.

Man må nu kortvarigt fastholde eller føre et anbragt barn eller ung væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at han/hun ødelægger ting i et betydeligt omfang. Formålet med bestemmelsen er først og fremmest at hindre, at barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger egne eller andres ting i en grad, så det kan pådrage sig et stort erstatningskrav eller får forårsaget skade på noget af høj affektionsværdi enten for barnet selv eller for andre. Begrebet afværgehjælp dækker således over, at man må forsøge at forhindre materielle skader i et ikke ubetydeligt omfang.

Afværgehjælp kan være relevant i en situation, hvor et barn i et anfald af raseri fx er ved at ødelægge fjernsynet i opholdsstuen på anbringelsesstedet, men kan også være relevant i en situation, hvor barnet eller den unge i et raserianfald kaster med anbringelsesstedets service. Gentagen eller omfattende ødelæggelse af ting af mindre værdi, fx billige drikkeglas, er også omfattet af bestemmelsen. Er man nødt til at anvende fysisk magt for at afværge, skal det registreres og indberettes som magtanvendelse.

Personalet på anbringelsessteder får mulighed for at fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholdsrum mod barnets/den unges vilje, når barnet eller den unge udviser en adfærd, der er til fare for barnet eller den unge selv eller for andre på anbringelsesstedet.

Som eksempel kan nævnes situationer, hvor to anbragte børn eller unge er kommet op at toppes, og at der er risiko for, at det udvikler sig til et regulært slagsmål, hvis der ikke gribes ind. Indgriben fra personalets side skal således forhindre, at barnet eller den unge fx skader sig selv, de andre børn og unge eller personalet. Fysisk magtanvendelse skal registreres og indberettes som magtanvendelse.

Personalet på anbringelsessteder må nu hente et anbragt barn eller en anbragt ung, der stikker af, hvis der er risiko for, at barnet - eller andre - kommer til skade. Det er en betingelse for at kunne anvende muligheden, at barnet eller den unge er rømmet fra institutionen og ikke har til hensigt at vende tilbage.

Det er altså ikke nok, at barnet eller den unge bare har forladt anbringelsesstedet for en stund eller ikke er vendt tilbage som aftalt.

Tilbageførelse vil fx være relevant i en situation, hvor en 8-årig stikker af fra anbringelsesstedet midt om natten, eller en 13-årig stikker af for at drikke øl med nogle venner. I de situationer er der behov for beskyttelse, idet børnene ikke er gamle nok til at forstå konsekvenserne af deres handlinger.

Situationen ville være anderledes, hvis der var tale om en normaludviklet 17-årig, som må forventes at kunne forstå konsekvenserne af sine egne handlinger. Hvis det pædagogiske personale finder det nødvendigt, at den unge skal hentes, men hvor de ikke finder det forsvarligt selv at gennemføre afhentningen, kan man bede poltiet hjælpe. Man kan dog ikke bede poltiet om selvstændigt at hente et barn eller en ung. Politiets rolle er at bistå personalet, som har det primære ansvar over for barnet eller den unge i den konkrete situation.

I situationer, hvor et barn eller en ung stikker af fra institutionen for at foretage handlinger, der falder ind under politiets ansvarsområde, herunder fx for at begå kriminalitet, er personalet på institutionen ikke forpligtet til at stoppe barnet eller den unge, men kan i stedet kontakte politiet.

Der kan i særlige situationer være brug for at søge tilladelse hos det kommunale børn og unge-udvalg om at tilbageholde et barn eller en ung i op til 14 dage på et anbringelsessted. Der skal være tungtvejende grunde til dette, og der skal kunne argumenteres for, at det vil have afgørende betydning for barnets eller den unges særlige behov for støtte og den socialpædagogiske indsats, der skal iværksættes. Tilbageholdelsen af barnet eller den unge kan ske ved, at personalet fysisk fastholder barnet eller den unge. Hvis der er behov for at tilbageholde et barn eller en ung ud over det, der er tilladt, må den anbringende kommune overveje, om det er relevant at anbringe vedkommende et andet sted. Det kan fx være på et anbringelsessted, der anvender andre pædagogiske metoder eller på en delvis lukket døgninstitution, hvor man i perioder kan aflåse yderdøre og vinduer.

På delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at et barn eller en ung kan fastholdes, når det har afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling, at barnets eller den unge fastholdes, og der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, og hvis

1) barnet eller den unge tidligere har rømmet fra åbne anbringelsessteder og det må formodes, at den pågældende igen vil rømme fra anbringelsesstedet,

2) barnet eller den unge tidligere har begået kriminalitet og det må formodes, at den pågældende vil begå ny kriminalitet,

3) barnet eller den unge tidligere har indtaget euforiserende stoffer og det må formodes, at den pågældende vil indtage euforiserende stoffer, eller

4) barnet eller den unge tidligere har skadet sig selv og det må formodes, at den pågældende vil skade sig selv alvorligt.

Lederen af en sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling kan beslutte at anbringe et barn eller en ung i et særligt afsondret isolationsrum, når der er overhængende fare for, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre. Isolation skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke vare længere end to timer på en sikret døgninstitution og fire timer på en særligt sikret afdeling.

Aflåsning af værelser om natten er ikke isolation. Der skal løbende føres tilsyn med et barn eller en ung, der er anbragt i isolation.

Børn og unge-udvalget i kommunen kan træffe afgørelse om kontrol med et barns eller en ungs brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen under barnets eller den unges ophold på anbringelsessteder, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Afgørelsen træffes for en bestemt periode. Der kan ikke foretages kontrol med korrespondance m.v. mellem barnet eller den unge og offentlige myndigheder eller en eventuel advokat.

Bemærk, at der er særlige regler om besøgs-, brev-, telefonkontrol m.v. for unge, der er anbragt i varetægtssurrogat som led i afsoning eller ungdomssanktion.

Lederen af et anbringelsessted efter kan uden retskendelse beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, som kan true ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn - som fx våben eller stoffer.

Er der tale om en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling kan lederen uden retskendelse beslutte, at barnets/den uge eller vedkommendes rum skal undersøges efter besøg eller lignende - også uden konkret mistanke.

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge kan findes på www.retsinformation.dk som Lov nr. 619 af 08.06.2016

Den fulde vejledning til loven hedder Vejledning nr. 10370 af 21.12.2016 og kan findes i tilknytning til lovteksten på www.retsinformation.dk.

Socialstyrelsen har udarbejdet et omfattende undervisningsmateriale i forbindelse med den nye lov. Materialet er rettet mod kommuner, regioner, socialtilsyn og andre til undervisning af plejefamilier samt ledere og medarbejdere på døgninstitutioner og private opholdssteder.

Undervisningsmaterialet kan findes på www.socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/magtanvendelse-born-og-unge