FIT: Måling med mening

”Det er første gang, jeg er stødt på en slags måling, som giver mening, og som har umiddelbar effekt. Det virker, fordi borgeren er med, og fordi det er helt tæt på praksis.” Det siger Morten Slabowska, støttekontaktperson, om redskabet FIT.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Morten Slabowska, støttekontaktperson i Bostøtteindsatsen i Københavns Kommune, har arbejdet med FIT, Feedback Informed Treatment, siden 2013.

”Jeg fik redskabet præsenteret af Bjarke Solkær, som er specialkonsulent i forvaltningen, og vi blev begge optagede af de muligheder, det indebar. Vi ville undersøge, om redskabet, som egentlig var udviklet til at få feedback på terapeutisk arbejde, også kunne bruges i det udgående arbejde,” fortæller Morten Slabowska, som arbejder med psykisk syge.

Han blev hurtigt overbevist om, at redskabet var værd at afprøve.

”FIT er konkret, og det er en god mulighed for løbende at inddrage borgeren i forhold til, hvad han eller hun tænker om sin egen situation. Det er første gang, jeg er stødt på en slags måling, som giver mening, og som har umiddelbar effekt. Det virker, fordi der er konstant borgerinddragelse, og fordi det er helt tæt på praksis. Vi har i det sociale arbejde en tendens til at basere vores indsats på vores egne fortolkninger og forventninger. FIT giver et andet perspektiv. Borgeren får et slags talerør,” siger Morten Slabowska, som i dag er del af det forskningsprojekt i Københavns Kommune, der skal undersøge effekterne af FIT.

Systematisk follow-up

FIT består konkret af to simple skemaer, der skal udfyldes af borgeren under hver samtale. Det ene skema undersøger borgerens oplevelse af hans eller hendes egen udvikling. Det andet undersøger borgerens oplevelse af samarbejdet med medarbejderen – i dette tilfælde Morten Slabowska. Spørgeskemaerne ligger elektronisk på medarbejderens iPad og danner automatisk grafer, som illustrerer den udvikling der er sket – eller ikke sket.

Morten Slabowska kan derfor se de samlede kurver fra alle de borgere, han arbejder med på iPad'en.

”Den her fyr har besvaret FIT-spørgsmålene 11 gange i forløbet. Alle hans svar er blevet omdannet til grafer, så jeg kan se, hvordan hans oplevelse af hans egen situation har udviklet sig. Første gang, jeg besøgte ham, lå han lavt på ORS-skalaen, som beskriver personligt velbefindende og nære relationer. Det er gået væsentligt op; og vi er enige om, at han har fået det bedre, og at det faktisk også virker stabilt. SRS-kurven, som beskriver hans vurdering af vores samarbejde, har hele tiden været svingende, og det har givet anledning til konstruktiv snak – fx om han oplevede, at jeg stillede for mange krav til ham, som han blev irriteret over,” siger Morten Slabowska.

Tidsperspektiv giver overblik

Morten Slabowska oplever, at der opstår en ny form for dialog med borgerne, når han bruger FIT.

”Vi kigger sammen på graferne og taler om den udvikling, der er sket – eller ikke sket. Det skaber refleksion. Det er naturligvis ikke noget nyt, at man spørger borgeren, hvordan det er gået siden sidst. Men med FIT er det blevet mere systematisk, og vi får overblik over hele forløbet. Det er ofte givende at kunne se på graferne og tale om, at ja, du har haft det skidt den sidste uge. Men ser vi en halvt år tilbage, så er der sket virkelig meget,” fortæller Morten Slabowska, som også selv får ahaoplevelser:

”Når man sidder der med borgerne og udfylder FIT-evalueringen, sker det jævnligt, at jeg bliver opmærksom på, at borgeren og jeg har forskellige billeder af, hvad der er det mest påtrængende problem. Det kan være, at mit fokus er på, at vi skal have ryddet op og gjort rent, fordi naboerne klager, og borgeren risikerer at blive smidt ud af lejligheden. Men han er måske så fyldt op af bekymring over andre ting i sit liv, at han dårligt kan høre, hvad jeg siger. Og det er jo vældig nyttigt at finde ud af.”

”FIT kan bidrage til nye overvejelser. Det kan være, at vi via graferne opdager, at borgeren faktisk kun har fået det værre i den tid, jeg har været støttekontaktperson. Jamen, så skal der tænkes, og borgeren og jeg skal have en dialog, om der måske skal inddrages andre aktører, eller om der skal være en anden tilgang til problemerne."

Hvad er det gode liv

Morten Slabowska har flere gange oplevet, at FIT har været en øjenåbner, når dialogen omkring spørgsmålene afslører, at han ubevidst er kommet til at overføre sine egne værdier på den enkelte borger.

”De borgere, jeg møder, kan sagtens have andre ideer om, hvad det gode liv er, end jeg har. Det er godt at blive mindet om. Det kan da godt være, at jeg synes, at borgeren har brug for psykiatrisk behandling eller for at holde op med at ryge hash. Men det er ikke sikkert, at det er hans eller hendes fokus – på nuværende tidspunkt. Og det er vigtigt at få sat ord på,” siger Morten Slabowska.

Morten Slabowska oplever ikke, at FIT fylder negativt i hans arbejde som støttekontaktperson.

”Vi arbejder som SKP’ere med de borgere, som er allermest udsatte. Der kan være borgere, som er så dårligt fungerende, at det ikke giver mening at bruge FIT. Men min oplevelse er, at det kun er meget sjældent, at det påvirker relationen negativt. De fleste borgere er positive, når man har forklaret, at det er et redskab, der handler om, hvorvidt vores samarbejde er på rette spor. Men det kræver træning at få det formidlet på den rigtige måde, og det er en træning, der skal prioriteres højt.”

Fakta:

Hvad er FIT

FIT, Feedback Informed Treatment, kommer oprindeligt fra den terapeutiske verden. Formålet var at skabe et redskab, hvor man løbende under et terapeutisk forløb kan måle, om klienten får det bedre, og hvordan klienten oplever relationen til terapeuten. Metoden er, at klienten i forbindelse med hver terapisession udfylder et skema. På skemaet skal angives, hvor højt eller lavt man ligger på skalaen i forhold til en række områder som blandt andet personligt velbefindende, nære relationer og så videre. På den måde kan man holde øje med, om terapien virker – og om matchet mellem terapeut og klient er det rigtige.

I forsøget i København skal FIT bruges til at måle på, om den sociale indsats hjælper borgeren til et bedre liv. Tanken er, at kontinuerlig måling giver mulighed for at rette op på en indsats, der ikke virker. Spørgsmålene handler om fysisk velbefindende, psykisk velbefindende, sociale relationer og tilfredshed med de nære omgivelser. Der er også spørgsmål om, hvordan borgeren oplever relationen til den medarbejder fra socialforvaltningen, som samarbejder med borgeren.

Fremtiden for FIT i SOF

70 medarbejdere i SOF deltager netop nu i et forskningsstudie om FIT. Resultaterne kan være med til at vise vejen for FITs fremtid i SOF

Bjarke Solkær, specialkonsulent i SOF, har været interesseret i FIT, før redskabet kom på den kommunale dagsorden.

”FIT er en underlig størrelse, fordi brugen i høj grad er vokset op nedefra. Adskillige medarbejdere forskellige steder i forvaltningen er selv begyndt at arbejde med redskabet, før der fx var fælles undervisning,” fortæller Bjarke Solkær, som selv er fascineret af mulighederne i FIT:

”Jeg oplever, at det er en mulighed for at give borgerne indflydelse på deres egen situation. De kan fx være med til at prioritere, hvordan socialarbejderens timer sammen med dem skal bruges, og de kan være med til at sætte fokus på, hvad der reelt er vigtigt i deres livssituation lige nu,” siger Bjarke Solkær.

Han mener dog også, at FIT er et redskab, der er svært at implementere, hvis det skal rulles ud i større skala.

”Nogle medarbejdere synes, det passer fint ind i deres måde at arbejde på. Andre synes, det stritter i forhold til deres vante måde at kommunikere med borgerne på, og de synes, at det kan skabe en distance. Det kan kræve tilvænning at få gjort iPad og målinger til en naturlig del af det møde, man har med borgeren. Men FIT kræver først og fremmest meget af organisationen: Der skal være uddannelse, og der skal være løbende supervision. Og så er det vigtigt, at man ikke misforstår brugen, selv om de enkelte forløb pludselig fremstår meget transparente i grafer og kurver. Kurverne kan nemlig ikke bare fortolkes af andre end den socialarbejder, der har haft den pædagogiske kontakt med borgeren,” siger Bjarke Solkær.

Evidens?

Trygfonden har givet i alt 5,3 mio. kroner til et forskningsprojekt omkring FIT, som gennemføres i samarbejde mellem Socialforvaltningen og Socialforskningsinstituttet. 70 medarbejdere i de tre bostøtteenhder deltager. 35 arbejder med FIT i forhold til deres borgere, mens 35 er kontrolgruppe. Formålet er at finde ud af, om FIT har målbar effekt i forhold til borgernes trivsel og udvikling.

Selve forskningsdelen afsluttes i forsommeren 2016, hvorefter resultaterne skal bearbejdes.

”Det får sandsynligvis betydning for, hvordan man vil bruge FIT i fremtiden. Men jeg ser ikke for mig, at man vil rulle FIT ud over hele SOF som en skal-bruges-metode. Jeg forestiller mig snarere, det kan blive et tilbud til den enkelte afdeling og medarbejdere i Socialforvaltningen. Det vil så kræve, at der er ressourcer til uddannelse og til opfølgning, og der vil skulle laves retningslinjer for brugen. Det er vi blandt andet i dialog med LFS om,” siger Bjarke Solkær.