Giv os selvforvaltningen tilbage

Af Elisabeth Lockert lange

Med de to tvungne lukkeuger midt i sommerferien har forvaltningen bevæget sig væk fra klyngernes selvforvaltning. De to lukkeuger giver de fleste institutioner både økonomisk og administrativt bøvl, medarbejdere har klaget over problemer med at koordinere ferien med deres familier, og forældre er mildt sagt ikke glade. Alligevel har udvalget nu vedtaget ordningen.

En meget uheldig begyndelse på en ny struktur.

Sådan beskriver Katia Dahl Bøgvad, ny formand for almenledersektionen siden juni og klyngeleder i Indre By, og Thomas Enghausen, formand for almenområdet, den tvungne sommerferielukning i uge 29 og 30.

Men trods de mange tilkendegivelser og protester fra både institutioner og forældre, så er sommerferielukningen nu her i efteråret vedtaget i Børne- og Ungdomsudvalget. For de to formænd er sommerferielukningen en dum formalistisk skal-opgave at starte klyngestrukturen op med, en opgave som lederne har brugt oceaner af tid på, og som for forældrene har betydet en stort set kun negativ kontakt til klyngestrukturen. De håber begge at udvalget vil besinde sig og vende tilbage til daginstitutionernes og ledernes selvforvaltning på området.

”Vi har jo tidligere klaret det selv som ledere, i fordragelighed med forældrene og medarbejderne. Vi løste det sammen, ferier og de løsrevne
lukkedage og uden problemer. Nu skal der være lukket i de to uger, men vi skal jo alligevel holde åbent i klyngen. Jeg føler mig krænket i forhold til min selvforvaltning, og for de pædagogiske ledere har det været et kæmpear-bejde”, siger Katia Dahl Bøgvad og tilføjer:

”Ordningen får også forældrene til at gå i baglås. De tænker at de har da krav på pasning, og så er der nogen der ikke kan eller vil fortælle, hvornår de holder ferie. Forståeligt med en så dybt godnat idé, men så bliver det dyrt at sætte folk på, og ærgerligt når der ikke kommer børn alligevel. Der har været meget spildtid på den konto i år. Der ligger meget administration i det, og forældresamarbejdet har lidt under det.”

Thomas Enghausen supplerer:
”Ja det er ærgerligt. Vi har lige sagt til forældrene at nu indføres der klynger, som har de og de fordele, og så bliver den første opgave at der skal rettes ind med ferie. Velkommen til klyngerne!”

Tror ikke på besparelse

Tanken med sommerferielukningen er naturligvis dybest set at spare penge.

Derfor har Katia Dahl Bøgvad og Thomas Enghausen, som er medlemmer
af Hovedsamarbejdsudvalget for henholdsvis a- og b-siden, begge bedt om at få belyst den økonomiske side af ordningen med at tvangslukke i de to sommeruger. Ikke mindst udgifterne til vikarer. De to repræsentanter, for henholdsvis lederne og medarbejderne, er nemlig rørende enige om  at to faste ugers lukning giver flere udgifter end det sparer. Der er endnu ikke kommet svar på det spørgsmål.

At der ikke spares penge på at tvangslukke i de to uger, det er også medlemmerne af ledersektionen helt overbevist om. Det har de peget på lige fra forslaget om de to lukkeuger kom frem, og det fastholder de, fortæller Katia Dahl Bøgvad:

”På den anden side så er besparelsen, som forvaltningen kalkulerer med på de 10 mill. kr., jo allerede fjernet fra budgettet, så beløbet er sparet i forvaltningen. Det betyder at besparelsen reelt fungerer som en grønthøster ude hos os på institutionerne, men dog en grønthøster med navn på. Og at der er navn på grønthøsteren, det er jeg rigtig glad for, det betyder at politikerne tager ansvar for besparelsen”, siger Katia Dahl Bøgvad og tilføjer:

”Men det er svært for lederne at være loyale over for den politiske beslutning i forhold til forældrene. De synes jo ikke selv det er en god idé. Og hvis forældrebestyrelsen så vedtager, som det er sket i en klynge i Indre By, at vi ikke skal holde lukket på de løsrevede lukkedage, skal vi så fortælle forældrene at kvaliteten så nødvendigvis er forringet hele året? Pengene til de ni lukkedage (ti for klubber) foruden de to sommerferieuger er jo fjernet fra budgettet, og de daglige ressourcer skal derefter fordeles på resten af året. Det personale der sættes på der, det kan ikke sættes på senere. Og derved bliver der mindre til de andre dage. Og jeg kan ikke anbefale at forringe kvaliteten i hverdagen.”

Thomas Enghausen tilføjer:
”Og hvad er det lige man sparer? Medarbejderne skal jo have løn alligevel, og lidt strøm og vand batter ikke meget.”

Han udtrykker også en skuffelse over den nye regering, som intet har sagt om at fjerne lukkedagene, sådan som den forrige faktisk lovede.

Absurd for medarbejderene

Det kan være en lang og bureaukratisk proces at få brikkerne til at falde på plads, fortæller Katia Dahl Bøgvad. I hvert fald hvis det skal gå demokratisk for sig, hvem der skal holde lukket og åbent hvornår.

”Det er en nærmest endeløs administrativ proces. Først høres personalet i institutionerne, så går det til forældrebestyrelserne, så til forældreråd og så tilbage til personalet. Hvis demokratiet skal overholdes, så er det en meget lang klyngeproces.”

For medarbejderne, det pædagogiske personale i daginstitutionerne, er ordningen intet mindre end absurd. For dem betyder det at de i alt for mange tilfælde slet ikke kan holde ferie sammen med deres familie.

”Folk får ødelagt deres ferie, og det er helt absurd at arbejdslivet i så høj grad skal kunne smadre privatlivet, som det sker her. Lige nu planlægger de i institutionerne sommerferien i 2012 og lige straks sommerferien i 2013 for at forsøge at få privatlivet og ferier til at hænge sammen. Med de aner ikke om det lykkes. Når man ser på, hvad disse lukkeuger gør ved arbejdsmiljøet, ved forholdet mellem medarbejderne og den politik, som politikerne har vedtaget, så er det tydeligt at det ikke er sundt for det lokale arbejdsmiljø”, siger Thomas Enghausen og tilføjer:

”Samtidig skal ferieloven overholdes, og medarbejderne har krav på tre sammenhængende uger i sommerferien. Når de to af ugerne er lukkeuger, så tager folk ferie i dem og kobler med ugen før eller ugen efter. Det betyder at der i de to uger næsten ikke er nogen på arbejde, men børnene er der.

Og så skal der vikarer på.”

Børnene

Det værste ved hele manøvren er netop at det går ud over børnene, det er de to formænd enige om. For forældrene kan jo ikke nødvendigvis holde ferie i netop de to lukkeuger.

”Så ganske vist får børnene ferie men ikke nødvendigvis sammen med forældrene, ikke med begge forældre i hvert fald, som vi hører det”, fortæller de begge.

Og hvem er det så børnene holder ferie med? Og hvilken oplevelse får de i sommerferien?

”For de helt små er det rigtig slemt. Forældre som kommer fra barsel, har jo fx ofte brugt deres ferie, fordi de har ventet på vuggestueplads. Og samtidig ved vi jo, hvor meget sygdom de små får, når de starter i vuggestuen, det skal der også bruges feriedage på. Og så er der lukkedagene. Det er virkelig ikke let at være småbørnsforældre i Københavns Kommune”, siger Katia Dahl Bøgvad.

”Og hvad hvis børnene skal starte og køres ind i en ny vuggestue eller børnehave i selve lukkeugerne. Tænk at være barn og helt ny og så at skulle starte i en institution, hvor man slet ikke skal være permanent. Eller hvis det er i den sparsomt bemandede tid lige før og efter de to lukkeuger, hvor meget af det faste personale har ferie. Enhver som har børn må da kunne forestille sig hvordan det er. Men forældrene tør jo ikke sige nej til en plads, de ved godt at så er den der ikke bagefter. Dette tager på ingen måde hensyn til barnet”, siger Thomas Enghausen.

Han mindes dagene da han var ansat i et fritidshjem:
”Vi havde et nogenlunde overblik over lukkedagene, vi vidste ca. hvornår børnene kom, og det var uproblematisk, det blev løst i fred og fordragelighed. Nu går alle på ferie samtidig, og alle kommer tilbage fra ferie samtidig. Det er ikke hensigtsmæssigt.”

Han fortsætter:
”Ønskeperspektivet for os er at der ikke er tvungen lukning, men i stedet selvforvaltning. At alt er åbent i udgangspunktet, og hvis så fritidshjemmet har et fedt badebassin, kan de andre institutioner i klyngen tage på tur derover, men at børnene afleveres og hentes i deres respektive institutioner.Det giver institutioner og medarbejdere mulighed for ferieplanlægning, og der tages hensyn til at der kan være gode lokale løsninger. De kan jo finde ud af det derude, det har de altid gjort.”

Katia Dahl Bøgvad nikker i enighed:
”Ja, lad os forvalte det selv. Det er langt nemmere. Husk at spørg os, der er masser af idéer derude. Det er jo en af de gode ting ved klyngerne, vi ved hvor der kan spares, og vi kender konsekvenserne af det. Det ved man ikke som djøffer inde i forvaltningen. Lige nu håber vi at LFS får bragt alle til fornuft, så vi kan få selvforvaltningen tilbage