Klyngestruktur

Godt fra start

Af Elisabeth Lockert Lange

I klynge NB3 (0-6 år på Nørrebro) med fire institutioner har de lavet en – i det mindste foreløbig – struktur og fordeling af opgaverne. Den pædagogiske linje står hver enkelt institution selv for, selvom pædagogisk leder Jannie Russ forventer at en rød tråd vil vokse frem, når de alle lærer hinanden ordentligt at kende.

Vuggestue Troldebo med 46 snart 50 børn (en bus skal køre børn på skift til et dejligt hus i Nivå) er en del af en klynge på fire institutioner på Nørrebro. Og pædagogisk leder Jannie Russ kender Troldebo ud og ind. Hun har været der i 25 år, først som pædagog og tillidsrepræsentant, derefter som souschef, så konstitueret leder og nu som pædagogisk leder.

”Så jeg vidste hvad jeg gik ind til. Jeg ville gerne være pædagogisk leder, og jeg blev også opfordret til at søge af personalet. Men jeg synes godt nok at det er forvirrende med klyngen her i starten, selvom jeg også synes at klyngetanken kan blive spændende. Først og fremmest tænker jeg at vi må få det bedste ud af klyngetanken, det kommer fra kommunen, og der er ikke meget vi kan gøre for at ændre på det.”

Uanset så er de kommet ganske godt fra start. De har holdt et heldagsmøde i klyngen, de fire pædagogiske ledere og klyngelederen. De har lavet en – i hvert fald foreløbig – struktur over opgaver, og hvem der laver hvad. Jannie Russ er i øvrigt glad for sin klyngeleder, gør hun klart med det samme. Hun kommer fra en af de andre institutioner i klyngen, og det var hende Jannie Russ helst så som sin klyngeleder.

”Alt med den daglige drift har jeg som min opgave, det vil sige alt hvad der løbende opstår, inklusiv vedligeholdelse og ansættelser, selvom klyngelederen gerne kommer ud til nogle af dem. Jeg står også for mus-samtaler og indhentning af straffeattester, jeg tager hånd om køkken-rengøringen, og pladsanvisningen hører under mig. Alt det pædagogiske ligger naturligvis også hos mig, og alt med børnene som fx indberetninger.”

Til gengæld overtager klyngelederen (og den kontoransatte) alt tastearbejde med ansættelser, ferie, løn osv. Også alt der har med regninger at gøre ligger også hos klyngelederen.

”Men jeg skal indhente oplysningerne og have optegnelserne, for folk spørger jo mig i det daglige.”

I juni måned har klyngen planlagt at de skal lære hinanden at kende. Til det formål etablerer de en turnus med besøg på institutionerne. To ansatte repræsenterer hver institution, men alle ansatte kommer til at møde alle andre, 90 i alt.

Besparelser

Det næste på programmet er budgettet, som ligger hos klyngelederen, men den pædagogiske leder skal naturligvis kende det.

”Vi har skullet spare med den nye budgetmodel, 21.000 kr. Og samtidig kan jeg mærke at vi ikke har nogen souschef mere, både på den måde at der mangler én i institutionen, og at den sparring jeg har haft med souschefen ikke er mulig mere. Den kommer jeg til gengæld til at få med klyngelederen, og jeg har da også allerede brugt hende til det. Hun har bl.a. været ude og holde møde med en stue, som gerne ville ændre på noget, for det er godt at få øjne udefra til at se på tingene. Så den lovede sparring, den oplever vi allerede, vores klyngeleder er åben og kommer, når vi kalder”, fortæller Jannie Russ med et smil, men bliver straks alvorlig igen:

”Besparelserne er virkelig ærgerlige, for vi har lige været igennem en sparerunde, hvor vi fik al gæld i institutionen bragt ud af verden. Der blev skåret, og vi tog ekstra børn ind samtidig. Så det er hårdt at skulle spare igen nu, og det handler om en hel stilling.”

Netop personalet og personaleledelse er i høj grad det, Jannie Russ anser for kernen i arbejdet som pædagogisk leder. Hun har taget uddannelse i systemisk ledelse og prøver det hele af på sin personalegruppe.

”Og personalet er gode til at blive prøvet af på, de synes det er spændende at prøve nyt”, siger hun og fortæller at sidste år netop stod i personalets tegn.

Klyngen skal først og fremmest arbejde på at få en fælles personalepolitik, og diskutere den fælles.

”Vi har tidligere her i Troldebo haft personalemødet som samarbejdsorgan, men nu er vi inde i et større samarbejdsudvalg- regi. Det er vi spændte på. Vi har også satset meget på trio-samarbejdet, og det gør jeg stadig, hvor jeg oplever, jeg kan få sparring med både tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.”

Pædagogisk linje

2011 har Troldebo besluttet skal være børnenes år. Fokus er det gode børneliv.

”Vi gør det på den måde at vi har lavet en brainstorming på, hvad et godt børneliv er, og vi gør det med det i baghovedet at der igen skal spares, og at der derfor er ting, vi er nødt til at gøre på en anden måde. På næste personalemøde følger vi op med et oplæg fra mig og vores klyngeleder”, siger Jannie Russ.

Planlægning af både pædagogiske dage og personalemøder er noget hun synes er spændende. Og i forbindelse med årets fokus planlægger de en pædagogisk dag for hele personalegruppen om forskellige sider af sprog, bl.a. sprogforståelse og sprogudvikling.

Hver 6. uge mødes de, de fire pædagogiske ledere og klyngelederen. Og lægger de store linjer. Men vuggestuen oplever ikke at der tages indflydelse fra dem på den pædagogiske linje.

”Den pædagogiske linje lægger vi selv, foreløbig i hvert fald, hver især på hver institution, og vi skal da også fortsætte med at være forskellige. Men der skal jo også være en helhed og en rød tråd, men det vil sikkert komme efterhånden. Mon ikke den røde tråd viser sig, når vi lærer hinanden bedre at kende. Og vi kan jo også til hver en tid kalde på klyngelederen til at diskutere pædagogikken. Vi har en klyngeleder som ved, hvad der rører sig i institutionerne.”

Netop det er da også Jannie Russ’ første krav til en, sin, klyngeleder, at hun skal kende til og have forståelse for, hvad der foregår ude på institutionerne, hvad deres hverdag er. Hun må ikke kun tænke økonomi.

Troldebos pædagogik er ikke én rendyrket retning, fortæller hun. De har gennem årene taget det de oplever som de bedste idéer fra flere forskellige pædagogikker. Noget fra Marte Meo, noget fra Montesori, noget fra Reggio Emilia, fra den sidste bl.a. idéen med den kuffert, som hvert barn er udstyret med til sine egne ting.

Udfordringer

Det lyder som en rimelig god start på en struktur, der, som Jannie Russ siger, er besluttet og indført af kommunen, take it or leave it. Men udfordringer? De er der naturligvis.

”Jeg synes vi er godt på vej til at få et godt samarbejde, vi pædagogiske ledere og klyngelederen. Men selvfølgelig er der dele af det, der er besværlige. Først og fremmest er det ærgerligt at besparelserne komme ind og skygger for det pædagogiske, sådan at det hele går op i penge og økonomi. Vi har også flere børn på stuerne, så der er mere run på de ansatte, og det er der hele dagen. Der skal ikke så meget til, før det vælter”, siger hun.

Vuggestuen har måttet skære i vikarerne, så de studerende i stedet går ind og dækker, og så går Jannie Russ selv ind.

”Det er vigtigt at det helst skal være nogen de små kender. Jeg har ikke en fast stuedag men går løbende ind og afløser. Jeg skal også med vores bus til Nivå på skift. Det glæder jeg mig til, det giver mulighed for en anden fordybelse, når man kan være sammen med børnene en hel dag.”

I forbindelse med den nye struktur kunne hun godt ønske sig at de pædagogiske konsulter, som hun er meget tilfreds med, kunne få tid til at være mere ude på institutionerne.

”Sådan at de ikke kun er med ved specifikke problemer, hvor vi beder om det. Men at de også kunne deltage løbende og måske fange ting op, før de udvikler sig. Det er et spørgsmål om tid naturligvis. Men sidst vi havde en pædagogisk konsulent herude, oplevede jeg en vældig god og konstruktiv sparring.”

Og nu vi er ved udfordringer, så er hun ærgerlig over en enkelt ting fra fagforeningens side.

”Tillidsrepræsentanten får tilsyneladende hele tiden at vide at den pædagogiske leder skal ud på stuerne, ellers skal alle andre løbe hurtigere. Men samtidig er der kommet flere børn og dermed flere forældre – kort sagt nye opgaver til den pædagogiske leder. Det ærgrer mig at der er fokuseret så meget på det fra fagforeningens side, det giver et dårligt klima ude på institutionerne. Fagforeningen skal hellere give os redskaber til, hvordan vi kan klare forandringerne bedst muligt.”