Arbejdsmiljø

Mangler fleksible ordninger

Af Elisabeth Lockert Lange

Trivslen og arbejdsmiljøet i dagplejen ligger ”pænt”. Alligevel er der helt specifikke områder, som vækker bekymring, blandt dem er indflydelse og fleksibilitet.

I sidste nummer af LFS Nyt beskrev vi det pædagogiske personales trivsel og arbejdsmiljø i henholdsvis Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen – ifølge den trivselsundersøgelse som Københavns Kommunes har fået foretaget blandt sine medarbejdere.

Vi konstaterede at medarbejdere i dagplejen og dermed dagplejens trivselsmæssige resultater i den store samlede undersøgelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen naturligt nok gemmer sig under ”socialt og pædagogisk personale”. Så vi beslutter at kigge nærmere på dagplejen for sig – ud fra de fire afdelinger dagplejen i København er opdelt i, nemlig Amager, Vesterbro-Valby-SV, Nørrebro-Østerbro og Brønshøj- Vanløse-NV. I alt er dagplejens 223 medarbejdere blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen, nogenlunde ligeligt fordelt på de fire afdelinger. Svarprocenten ligger på lige over 40 i de tre afdelinger, mens en af dem skiller sig ud med at kun 27 pct. af medarbejderne har svaret.

I øvrigt er det vigtigt at være opmærksom på at dagplejen består af andre grupper end den ”almindelige” dagplejer i eget hjem, som man ofte tænker på, når man taler om dagplejen. Ud over hende så omfatter dagplejen i København jo dels pædagoger og ledere, som arbejder på dagplejekontoret, dels de mange flerbørnsdagplejere, som har en helt anden ansættelsesform end dagplejeren i eget hjem, og endelig privatdagplejerne ansat i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Så det er en broget skare som har udtalt sig i Københavns Kommunes trivselsundersøgelse 2010.

Vi opsøger Lican Larsen, dagplejer, fællestillidsrepræsentant for dagplejen i København og arbejdsmiljørepræsentant for dagplejen på Amager. Hun har nemlig det store overblik over de fire afdelingers svar i trivselsrapporten.

Og helt grundlæggende synes hun at resultaterne for dagplejen i København er okay.

”Når man ser på det samlende spørgsmål om, hvor tilfreds man er med sit arbejdsliv, så er vi oppe i ”det grønne felt”, altså hvor niveauet efter analysefirmaets vurdering er meget tilfredsstillende. Og hvor vi da også ligger over Børneog Ungdomsforvaltningen som helhed”, siger Lican Larsen.

Og næsten ligeså højt ligger de gennemsnitlige resultater for spørgsmålene om trivsel, de ligger og vipper mellem det grønne felt og det gule, det vil sige mellem det meget tilfredsstillende (som er fra 5 til 6 i svar) og det tilfredsstillende men med plads til forbedringer (som ligger mellem 4 og 5 i svar).

Bekymrende

Lican Larsen glæder sig over de områder, hvor hun kan se at tilfredsheden er steget siden 2008.

”Dér kan man se at der bliver arbejdet med det problematiske. Det er tydeligt i forhold til anerkendelse, et område somer meget vigtigt, for anerkendelse ved vi jo er noget vi vokser og trives ved.”

Hun peger også på det psykiske arbejdsmiljø som et område hvor det går det bedre, ganske vist laaangsomt og med små små stigningerne i tilfredsheden, men trods alt fremgang.

Derimod gemmer andre af svarene på et fald i tilfredshed, og det er bekymrende, vurderer Lican Larsen.

Ikke overraskende opererer analysefirmaet også med et rødt felt i trivselsrapporten, nemlig for det ikke tilfredsstillende, hvor der bør ske forbedringer (som omfatter alt under 4 i svarene i rapporten)

Sikkert heller ikke overraskende er der, trods de pæne resultater, områder af de ansatte i dagplejens arbejdsliv, som ligger i det røde felt. Og selvom man naturligvis skal glæde sig over det gode, så er det de bekymrende områder, der kalder på både opmærksomhed og handling. Selvom de bekymrende områder uden tvivl kan falde meget forskelligt ud i de forskellige områder af dagplejen.

Rapporten sammenfatter spørgsmålene i temaer, og opgjort på denne måde ligger ingen af dem meget lavt. I top er temaet helbred (det selvoplevede) som er helt oppe mellem 5,1 i den afdeling der svarer lavest og 5,5 i den afdeling de svarer højest. Derefter kommer mangfoldighed (lige muligheder) mellem 4,9 og 5,5, værdsættelse (fra leder, kolleger og borgere) som ligger mellem 5 og 5,2, og udvikling (fagligt og med efteruddannelse) som ligger på mellem 4,9 og 5. I midten af feltet ligger effektivitet (det at have tilstrækkelige informationer og løsninger) mellem 4,9 og 5, trivsel (arbejdsglæde og tilfredshed) mellem 4,7 og 5 og fysisk arbejdsmiljø (støj, indeklima og arbejdsstillinger) mellem 4,5 og 5. I bunden ligger psykisk arbejdsmiljø (passende arbejdsmængde, indflydelse på den, tryghed ved fremtiden og fleksible ordninger) mellem 4,6 og 4,7 og endelig sundhed som nummer sjok, omkring de 4. Placeringen skyldes manglen på tilbud om sunde ordninger på arbejdspladsen. Ikke den absolut vigtigste parameter for ens arbejdsmiljø og trivsel, så den går vi let hen over.

Psykisk arbejdsmiljø

Det er med ord på området psykisk arbejdsmiljø bekymringerne ligger. Først og fremmest de manglende muligheder for fleksible ordninger. Svarene på præcis det spørgsmål ligger meget lavt, helt nede og rode mellem 3 og 3,3. Men også den manglende indflydelse på mængden af opgaver ligger lavt, skønt noget højere, mellem 3,8 og 4,1. På netop dette sidste punkt ligger Børneog Ungdomsforvaltningen i øvrigt generelt lavt, medarbejdere i forvaltningen har åbenbart bare meget lidt indflydelse på mængden af deres opgaver.

I dagplejen er svarene på disse to spørgsmål med andre ord så negative at de ender i det røde felt.

”Netop den manglende fleksibilitet er så tydelig i dagplejen, i hvert fald for dagplejeren i eget hjem. Det er 48 timers arbejde, take it or leave it. Enhver fleksibilitet kan kun bestå i antallet af børn, altså om man har færre end normen. Derfor ligger muligheder for fleksible ordninger og roder nede i det røde felt omkring 3”, forklarer Lican Larsen.

Som sagt oplever de ansatte i dagplejen at de har meget lidt indflydelse på mængden af de opgaver, de skal udføre.

”Der er en masse opgaver omkring barnet, som skal løses og på et bestemt tidspunkt. Og for dagplejeren i eget hjem er der kun én til det. Til opgaverne hører jo ikke kun selve aktiviteterne omkring barnet, med legestue, madindkøb til både hjemme og legestue etc. Det er også flere forskellige former for dokumentation, både for ens egen gruppe og i legestuen. Herunder læreplaner og barnets bog med tilhørende løbende historiefortælling, fotos etc. Det sikrer at alle børn bliver set og hørt, og der bliver grebet ind i tide, skulle det være nødvendigt”, forklarer hun og tilføjer:

”Meget af det arbejde ender med at ligge uden for arbejdstiden, for det er ikke altid man vurderer at det er okay for børnene at indgå i fx indkøb.”

I det røde felt ligger også trygheden ved den arbejdsmæssige fremtid, eller rettere manglen på tryghed. Utrygheden hænger efter Lican Larsens vurdering nøje sammen med de manglende muligheder for fleksible ordninger.

”Vi dagplejere i eget hjem er i risiko for at droppe ud efter fx en tur med ryggen. Vi har ingen mulighed for at komme gradvist i gang og tilbage på nedsat tid. Det er 48 timer fra starten, og et barn mindre er ingen selvfølge. Sygefraværssamtalerne kan også stresse folk, så de møder syge på arbejde.”

Stress-faktorer

Dagplejere, i hvert fald dem i eget hjem, siger ofte i undersøgelser at de ikke lider under den samme stressfaktor som så mange andre, nemlig tid. Men der er andre stress-faktorer end tid, peger Lican Larsen på. Fx kan de mange krav, der stilles i dagplejen og til dagplejerne være stressende, bl.a. de nævnte krav til kost og økologi, og kravene om de forskellige typer dokumentation.

”Den økologiske kost er vi ved at få ind under huden er mit indtryk, men dokumentation kan være svært for mange. Jeg har da kolleger, for hvem det ikke er let at lave en læreplanshistorie, bare sådan, og det stilles der krav om, både for ens egen gruppe og en fælles for legestuegruppen. Den sidste kan være en udfordring, for vi ses jo kun en gang om ugen og så taber man tråden fra gang til gang. Og derfor laver man det reelt derhjemme.”

I øvrigt er langt de fleste i dagplejen glade for læreplanerne, det viser evalueringer. Både i forhold til børnene og i forhold til at lære at formulere sin faglighed.

At temaet udvikling ligger så relativt lavt, som det gør, handler efter Lican Larsens vurdering meget om udviklingssamtaler, eller rettere de udviklingssamtaler som dagplejerne ikke tilbydes.

”Og det er noget som især flerbørnsdagplejerne har efterlyst. For dagplejere i eget hjem er der i praksis en form for uformelle udviklingssamtaler med pædagogerne, men i og med at de ikke er formaliserede og samlet i én samtale, så tænkes det ikke bevidst sådan. I stedet kunne man vælge at formalisere det og gøre det til en beskrevet opgave for pædagogerne.”

I flerbørnsdagplejen er arbejdsvilkårene anderledes, med fælles arbejdsplads og en gruppe dagplejere med fælles børn.

”Der er naturligvis større fleksibilitet i flerbørnsdagplejen. Men når vi laver APV kan vi se at det heller ikke problemfrit i flerbørnsdagplejen, hvor nogle af dem er placeret i meget små lokaler. Så der spiller det fysiske arbejdsmiljø ind.”

APV’en er i det hele taget vejen frem. Den kan nuancere svarene i trivselsundersøgelsen, så det bliver tydeligere hvad der ligger i dem, og resultater kan udmøntes der. I APV’en er der fokus på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og den bruges til at tale om både arbejdstilrettelæggelse og ændringer.

”Det er vigtigt at arbejde med APV, der ser vi svagheder og der kan vi ændre på ting. Vi ser også hvor APV’en ikke slår til, hvor det er svært at tage hul på en svær diskussion. APV’en viser jo kun det folk ønsker den skal vise, så det er afgørende at der opbygges en kultur af tillid, så frygt ikke står i vejen for at sige, hvordan man har det.”