Småt nyt

De udenlandske hjemløse

Også LFS har bl.a. gennem Enhedslisten Vesterbro støttet de mange udenlandske hjemløse som er totalt ladt i stikken i det danske velfærdssystem, hvor regeringen har forvist dem fra de kommunale tilbud. Uden dansk statsborgerskab må hjemløse ikke få støtte og hjælp af de offentlige tilbud som herberger og varmestuer. Det betyder, at hjemløsetilbud skal afvise udlændinge, og hvis de private herberger indlogerer en udenlandsk hjemløs, så bortfalder deres tilskud fra staten.

Men det er ingen spøg at bo på gaden i denne råkulde. Så ud fra mottoet: ingen skal fryse ihjel i vores gader har fagforeningen dels samlet rigtig meget varmt tøj og varme støvler ind, dels har LFS centralt doneret 3.000 kroner til at tage hånd om dem her i kulden, almenområdet har doneret 5.000 og specialområdet og dagplejen hver 2.000 kroner. Og heldigvis har mange private trådt til, ikke mindst Den Varme Seng /v Pumpehuset og Kirkens Korshærs natcafé i Stengade.

Offentligt ansatte tør ikke ytre sig

En medlemsundersøgelse i FOA viser at hvert tredje FOA-medlem mener, det vil få negative følger, hvis de tager kritisable forhold op på arbejdspladsen – og det uanset om de kun tager et problem op internt eller siger det højt offentligt. Og da over halvdelen af de adspurgte oplever kritisable forhold på arbejdspladserne, som i mange tilfælde går udover borgerne, så bliver der virkeligt tiet om meget.

Det de frygter, er at blive udstødt af kollegaer og ledere, at blive betragtet som illoyal, få advarsler i sidste ende en direkte fyring. 1.720 medlemmer er spurgt om faglighed og ytringsfrihed i undersøgelsen, som er led i kampagnen: ”Sig det højt – gør det fagligt.”

Frygten er ikke grebet ud af luften. Hver tredje af de, der har taget et fagligt problem op med ledere og kollegaer, har på egen krop oplevet, at initiativet fik negative følger. Enten gik det udover arbejdsmiljøet, eller de modtog en advarsel eller en fyreseddel.

I undersøgelsen har kun seks personer benyttet sig af deres ret til at gå til pressen med oplysninger om kritisable forhold, selvom 28 procent mente, at de havde offentlighedens interesse. Mange har i øvrigt også svært ved at skelne mellem tavshedspligten i forhold til borgerne og ytringsfriheden. Også det forsøger kampagnen at rette op på ved at udgive en pjece, som tegner forskellene op. Læs mere på www.foa.dk/sigdet

Fair fordeling

Den sociale belasning er størst i Bispebjerg og mindst i City og på Østerbro. Det er derfor i Bispebjerg der er brug for flest midler til socialt belastede børnefamilier. Indlysende, men en statistisk model fra AKF, Anvendt KommunalForskning, tegner nu et detaljeret socialt landkort over bydelene. Model kan bruges som grundlag til at sikre en mere fair fordeling af midlerne til socialt udsatte børn mellem kommunens bydele, siger forskningsleder Eskil Heinesen fra AKF, som står bag analyserne. Hvis de følges så har Bispebjerg brug for ca. 42 procent mere pr. barn end gennemsnittet for København som helhed. Nørrebro har brug for ca. 19 procent mere end gennemsnittet, mens behovet for CityØsterbro ligger ca. 31 procent under gennemsnittet.

Plast kan nedsætte børns vækst

Det er ingen nyhed at kemi og ftalater kan skade børn, men nu viser ny dansk forskning at ftalaten DiNP kan nedsætte børns vækst. Den findes i deres urin og kan forstyrre hormonerne. Det er forskere fra Fødevareinstituttet, der har fundet ud af at ftalaten DiNP kan være hormonforstyrrende i forsøgsdyr på samme måde som andre ftalater. Samtidig viser en undersøgelse fra Rigshospitalet fund af ftalater i børns urin, heriblandt DiNP. Høje niveauer af ftalaterne i urinen er sat i forbindelse med nedsat vækst hos børnene.

For nogle ftalater (de bruges til at gøre plast blødt) er det allerede bevist at de er hormonforstyrrende, andre er ”kun” mistænkt, blandt dem DiNP, som netop har erstattet de allerede forbudte, og derfor findes det i flere og flere forbrugerprodukter. Bl.a. voksduge og emballage.

Brugere af handicaptilbud tilfredse trods omvæltninger

De specialiserede handicaptilbud har oplevet store forandringer, siden kommunerne overtog driften i 2007. Men handicaptilbuddenes brugere har ikke mærket den helt store forskel, viser en stor undersøgelse fra AKF, Anvendt Kommuna lForskning.

Retfærdigvis skal det siges at erfaringerne varierer i de forskellige typer af tilbud, og at nogle brugere oplever at personalet er blevet mere presset. Andre oplever, at sagsbehandlerne i kommunen mangler viden om handicapområdet, og at de skiftes ud hele tiden. Men især i de store kommuner er der tegn på at handicappede får mere nærhed og bedre sammenhæng i indsatserne.

Specialtilbuddene spænder lige fra døgninstitutioner og dagcentre til specialundervisningsforløb, rådgivning og genoptræning. Brugerne tæller således både mentalt og fysisk handicappede, hjerneskadede og sindslidende.

For specialtilbuddene selv og deres ledere har forandringerne til gengæld været markante med markedsmekanismer i højsædet med køb og salg af ydelser. Det betød langt mere administrativt arbejde for lederne. Og mindre frihed til at træffe beslutninger lokalt på institutionerne, i samarbejde med brugere, pårørende og medarbejdere.

Læs mere på http://www.akf.dk/udgivelser/container/2010/udgivelse_1116/ (link er ikke længere aktivt, red.)

Dagplejepladser forsvinder

En medlemsundersøgelse i FOA viser at landets kommuner planlægger at nedlægge pladser i dagplejen i 2011. I en rundspørge svarer 61 procent af børnecheferne i landets kommuner ja til at de planlægger at nedlægge dagplejepladser næste år.

Det er først og fremmest børnemangel, som er årsagen til, at 43 ud af 70 kommuner, der medvirker i undersøgelsen, nedlægger dagplejepladser næste år. Men 44 procent af dem, der planlægger at skære ned, har også andre forklaringer. En af de begrundelser der går igen er at forældrene i højere grad efterspørger vuggestuepladser, det begrunder ti procent af de børnecheferne nedlæggelse af dagplejepladser med, og disse ti procent vil derfor oprette flere pladser i vuggestuer og integrerede institutioner i stedet for dagplejepladser.

Om det så er så klogt er en anden sag. Som bekendt er forældretilfredsheden ingen steder så entydigt høj som netop i dagplejen. Det er alle undersøgelser vist. Kommunernes planer om at nedlægge dagplejen kan komme til at betyde, at mange forældre ikke får valget mellem forskellige pasningstilbud, peger formanden for pædagogisk sektor i FOA, Jakob Sølvhøj, på.

”Nye forældre vælger mellem tilbud, de ofte har et begrænset kendskab til, og jeg er bekymret for at informationen til forældrene ikke altid er den bedste. Det økonomiske pres på kommunerne kan betyde at ønsket om at fylde tomme daginstitutionspladser op, får kommunerne til at nedtone muligheden for dagpleje, når nye forældre skal orienteres om pasningsmulighederne i kommunen.”

Og dagplejen kan mange steder ”ende med” kun at blive et tilbud for børn med særlige behov.

Mishandling i det skjulte

Slag, ydmygelser, vanrøgt og seksuelt misbrug. Det er virkeligheden for langt flere danske børn end dem, der opdages af kommuner og sundhedsvæsen. For kommuner og sundhedsvæsen opdager kun en lille del af de tilfælde, hvor børn mishandles fysisk, psykologisk eller seksuelt af deres forældre.

Det konkluderer en ny rapport fra SFI, som har interviewet 3000 25-årige om deres oplevelser med mishandling i barndommen. Resultatet er blevet sammenholdt med registerdata fra perioden 1994 til 2006, som bl.a. viser de registrerede mishandlingssager hos kommuner og på hospitaler, og suppleret med en stikprøve på 900 kommunale børnesager. Konklusionen er, at mange tilfælde af børnemishandling foregår i det skjulte og aldrig bliver registreret af myndighederne, så barnet kan få hjælp.

Rapporten viser, at 5,6 procent af en årgang børn bliver fysisk mishandlet af deres forældre. Under hver femte af dem, eller ca. 1 procent bliver opdaget af kommunen. Og kun 0,12 procent – altså ca. en ud af 1000 – bliver opdaget i forbindelse med hospitalsbehandling. Psykologisk mishandling, hvor forældre ydmyger deres børn og fortæller dem, at de er uønskede, uelskede eller værdiløse har hele 23 procent af de interviewede oplevet. Kun ca. hver syvende af tilfældene, eller 3,2 procent, ender hos kommunen.

Hver syvende interviewede, eller 15 %, fortæller desuden, at de er blevet udsat for vanrøgt i deres barndom. De har fx ikke fået ordentlig mad, fysisk pleje og omsorg. Omkring 3,4 % af en årgang bliver registrerede som vanrøgtede i kommunernes børnesager. Børnemishandling i hjemmet, delrapport 1 kan downloades på www.sfi.dk

Copestress-projektet

stresset? Og ansat på en arbejdsplads og sygemeldt pga. stress? Så er Copestress-projektet måske noget for dig. Projektet startede i august 2010 og forventes afsluttet i 2012, men projektet har for nylig været ude og eftersøge nye deltagere. Og som deltager i projektet tilbydes du gratis professionel stressbehandling. En behandling stressramte normalt selv må betale.

Behandlingen hjælper dig med at reducere mængden af krav og udfordringer, og øger ressourcer og energiniveau. Et kendskab til egne stressreaktioner er også en del af behandlingen; det gør at man kan håndtere den og handle i tide.

I projektet indgår fire behandlingsgrupper, og lodtrækning afgør hvilken behandling man tilbydes. Copestress-projektet foretages af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. www.copestress.dk (link er ikke længere aktivt, red.)

Stress-trivsel kampagne er slået godt igennem

Kampagnen ’Fra stress til trivsel’ har skabt et godt afsæt for det videre arbejde med stress og trivsel på en lang række offentlige arbejdspladser. Det viser en ny evaluering af Videncenter For Arbejdsmiljøs indsats målrettet den offentlige sektor.

Evalueringen viser blandt andet, at kampagnen allerede efter halvandet år er kendt af knap halvdelen af alle offentlige ledere og medarbejdere. Den viser også at videncentrets prioritering og formidlingsstrategi er velvalgt, og at kombinationen af en national kampagne, et kampagnesite og et rejsehold er et stærkt fundament for at få viden og budskaber ud til målgruppen.

Rejseholdet

Videncenter for Arbejdsmiljø tilbyder offentlige arbejdspladser besøg af rejsende formidlere med det formål at styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. Det såkaldte rejsehold, som består af en leder og fem formidlere, bringer forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø direkte ud til offentlige arbejdspladser via temamøder om stress, trivsel og mobning.

Temamøderne er af ca. tre timers varighed og deltagerkredsen er på mellem 30 og 300 deltagere. Aftale om rejseholdsbesøg på de offentlige arbejdspladser går gennem samarbejdsorganerne, og mødet kan med fordel integreres i arrangementer, som samarbejdsorganisationerne planlægger i form af møder, konferencer og seminarer mv. Der ca. fire måneders ventetid på et møde, til gengæld er det gratis. Bestil på www.frastresstiltrivsel.dk

Ondt i kroppen

Rigtig mange mennesker har ondt et sted i kroppen hver dag eller flere gange om ugen, og smerter i muskler og led er udbredt blandt offentligt ansatte. Det er blevet bekræftet i ny undersøgelse fra Videncenter for arbejdsmiljø i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det er især nakke, skulder og ryg, der giver problemer, men mange har også ondt i knæ, arme og håndled. Kun under 10 procent har ikke smerter, viser undersøgelsen som er foretaget blandt 4000 offentligt ansatte.

De nærmere tal viser at 42 procent har haft ondt dagligt eller flere gange om ugen. Godt 63 procent har haft ondt i nakke eller skuldre, og 57 procent har haft ondt i ryggen. Omkring 30 procent har haft ondt i knæ, arm eller håndled.

Med udgangspunkt i resultaterne fra undersøgelsen og den nyeste forskningsbaserede viden på området, sætter Videncenter for Arbejdsmiljø en flerårig informationsindsats i gang. Læs mere på www.jobogkrop.dk.

Selvledelse kan være med til at reducere stress

Medarbejdere, som selv er med til at bestemme, hvor og hvornår de arbejder, er mindre stressede. Det viser ny ph.d.-afhandling fra Syddansk Universitet, og samtidig har mennesker, der selv er med til at fastlægge deres egen arbejdstid og -sted ikke mere overarbejde end andre.

Resultaterne kom bag på sociolog Signe Pihl-Thingvad fra Institut for Statskundskab, som forventede svar om overarbejde, uklare jobkrav og dårlig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det modsatte var tilfældet, selvledelsen gav klarere jobkrav når medarbejderne selv var med til at definere dem, det gav mulighed for at strukturere hverdagen, og det var med til både at reducere stressen og gav motivation til og mening med arbejdet.
Men selvledelse er ingen garanti for mindre stress, understreger hun, de overordnede rammer skal være på plads, ellers kan selvledelsen direkte give bagslag.

Hvis du vil læse Socialministeriets bekendtgørelse om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og et sundt frokostmåltid, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester m.v. så kan du finde det her: https://www.lovtidende.dk/Forms/L0700. aspx?s31=10&s19=1366&s20=2010

Læs om gratis (for kortuddannede) AMU kurser i foråret, bl.a. for klubmedarbejdere på mitlfs.dk (under punktet ”møder”)

For LFS’ere, som har forsikring hos Tjenestemændenes Forsikring, er der mulighed for at leje feriebolig. Der er frist den 14. januar. Læs mere på mitlfs.dk