Generalforsamling hos almenlederne

Af Elisabeth Lockert Lange

Forhastet og udemokratisk

Generalforsamlingen hos daginstitutionslederne fokuserede naturligt nok på sammenlægninger, store institutioner, klynger, ledelse og fremtiden for lederstillingerne som de kendes i dag

Den ender ikke som en helt almindelig generalforsamling, den daginstitutionslederne holder den 19. maj i år. Den bliver ganske vist planlagt og indkaldt af almenledersektionsbestyrelsen på helt almindelig vis, mens der endnu er ro på området, men selve generalforsamlingen bliver holdt efter det stormfulde møde med lederne den 4. maj om store institutioner/ klynger (beskrevet i LFS Nyt 6/10). Og det er netop efter det møde at debatten eksploderer på fagforeningens hjemmeside.

Derfor bruger generalforsamlingen naturligt nok langt det meste af sin tid på netop denne debat. Så efter et oplæg om selvledelse af professor dr.phil. Sverre Reffnsøe, Institut for Ledelse, politik og filosofi på CBS, går det løs. Først med beretning for året før af formand for ledersektionen, Søren Lisberg (se boksen) og derefter tager leder efter leder ordet for at vise sin bekymring og bange anelser over den vej mod klynger og klyngeledelse, som LFS har betrådt. En god del vrede over forløbet, som benævnes udemokratisk og uden indflydelse for lederne, kommer også tydeligt frem undervejs.

Ikke alle 107 deltagende daginstitutionsledere ønsker ordet til debatten, og der tales da også om andet end forslaget om omstrukturering til store institutioner, men emnet dominerer klart forsamlingen og stemningen.

En rigtig dårlig idé, mener deltagerne, en plan som kun vil ødelægge gode institutioner. Dertil kommer at det for langt de fleste ledere ikke ”kun” er besparelser der er i spil, det er deres egne stillinger.

Lederne følte sig taget på sengen med mødet den 4. maj. De hører at de burde have vidst at det gik den vej, for det er vedtaget af Repræsentantskabet, men sådan oplever de det ikke.

Problemet, som flere af deltagerne fremhæver det, er at der aldrig er sat tal på, hvor stor en stor institution er. Opfattelsen hos dem selv har været at en institution på 100-150 børn er stor. Der har ikke været talt om 400 børns institutioner før nu.

Den oplevelse af situationen der kommer frem på mødet er, at opfattelsen blandt de fleste har været at meget store institutioner er sådan nogen helt nye institutioner, som bliver bygget til at være store. At det netop er nybyggeri af store fleksible daginstitutioner, der har været på dagsordenen på repræsentantskabsmøder de seneste år. Dette har der været opbakning til i Repræsentantskabet, og det er der også i denne lederforsamling opbakning til. Men der er ikke opbakning til tvangssammenlægninger af institutioner, og slet ikke af institutioner, som lederne i forvejen opfatter som store institutioner. Og derfor føler lederne sig ikke hørt, heller ikke de ledere som har været på repræsentantskabsmøder år efter år.

Det er med andre ord ikke store institutioner som sådan, lederne afviser, mange kan se både fordele og ulemper ved både små og store institutioner. Men de ønsker at fastholde at det er vigtigt med mange forskellige slags institutioner.

En leder sammenfatter flere lederes budskab: der skal være større åbenhed om hvad der foregår og større medlemsinddragelse, for dette involverer alle medlemmer af LFS. Der skal også stilles krav til forvaltningen, og der skal kræves tid til processen. Beslutningen skal med andre ord udsættes, lyder det.

Debat

På generalforsamling får ikke mindst det, som lederne oplever som et udemokratisk forløb, på puklen. Der bliver bl.a. spurgt til hvornår store institutioner/klynger har været diskuteret i LFS’ hovedbestyrelse, når nu det forlyder at ”de store institutioner har været på vej i årevis”.

Repræsentanten for almenlederne i hovedbestyrelsen, Poul Rasmussen, henviser dels til Børneplan 3, som ligger på mitlfs.dk, dels til en pressemeddelelse, som forretningsudvalget i foråret udsendte med forslag til alternative besparelser. Ledersektionen har ikke som sådan været involveret i processen, men vil sikre at hele demokratidiskussionen tages op i hovedbestyrelsen.

Som bekendt har de kommunale og de selvejende daginstitutioner ikke ganske ens økonomiske vilkår. Det har ført til at de forhandler hver for sig i situationen. Men der er ikke på generalforsamlingen tilslutning til (som en deltager foreslår) at de skal opfordres til samforhandling. Som en leder udtrykker det, er der heldigvis masser af samarbejde mellem de to grupper, men den økonomiske ramme er ikke ens, sådan som den bør være. Hun er i øvrigt kritisk over for den utryghed og usikkerhed der nu er skabt, og opfordrer til at ledergruppen holder sammen om hele 0-18 års området.

En anden leder peger også på at der er forskellige vilkår og betingelser for de kommunale og de selvejende institutioner, og den diskussion skal man turde tage. Der er i øvrigt brug for en debat i fagforeningen, vurderer hun, om hvad vi vil og hvad vi gør med ledere, som skal flyttes, og om hvordan økonomimodellen skal se ud, sådan at ingen personer eller grupper kommer til at betale hele gildet. Hun opfordrer til at lederne indkaldes til temadag om emnet. (Der er efterfølgende indkaldt til heldagsledermøde i Nørrebrohallen den 15. juni om store institutioner og ny budgetmodel)

En deltager undrer sig. Lederne i hendes distrikt har skrevet til Børne- og Ungdomsudvalget om deres forvirring og får svar tilbage at politikerne også er forvirrede. Så de er åbne for dialog. Hun understreger at eventuelle sammenlægninger skal give mening, det skal ikke være institutioner som ligger langt fra hinanden, men i gåafstand. Og det skal ikke være med besparelse som udgangspunkt.

Tid efterlyses

Logen bliver den kaldt, den arbejdsgruppe, som LFS har nedsat med deltagelse af en række ledere, som kan byde ind med erfaringer om store institutioner. En leder peger på at det er da ok at Britt Petersen, LFS’ formand, har brug for faglig ekspertise, men hvad er kommissoriet for gruppen…

En leder, som er med i logen, svarer ret kontant at han er blevet bedt om at deltage som sig selv for at se på det tekniske i økonomien i budgetmodellen, men beslutninger skal naturligvis træffes demokratisk. Han peger på at den nuværende model favoriserer de små institutioner økonomisk, men han er på den anden side heller ikke begejstret for at tidspunktet for ”en professionaliseringen af ledelse”, som han udtrykker det, falder samtidig med en diskussion om besparelse.

Formand for ledersektionen Søren Lisberg deltager også i ”logen” som sig selv, understreger han:

”Det vigtigste for mig er at dette ikke sker på to måneder, men at vi får tid til processen. Det skal udsættes, så der bliver tid til at diskutere problemstillinger. Dem er der mange af, fx overskud/ underskud, institutionsstruktur, foruden det pædagogiske indhold. Uanset besparelse vil vi have tid, vi vil have fagligheden med ind.”

Martin Rosenquist fra ledersektionsbestyrelsen støtter kravet om mere tid. Og så bringer han begrebet selvforvaltning på bane.

”Er det reelt selvforvaltning vi har? Eller er det centralisering med en ramme, som vi kan agere indenfor? Og som nu er mindre.”

Endnu et medlem af lederbestyrelsen, Leif Olsen tager det noget usikre begreb ”klynge” op. For som han siger: er det sammenlægninger uden at nedlægge de små institutioner, men med økonomien et andet sted? Også han støtter at beslutningen udsættes.

Det får en leder på banen, han er ikke i tvivl om hvad en klynge er:

”Det er én leder plus afdelingsledere på de enkelte institutioner. Og de sidste, afdelingslederne, det bliver os som sidder her. Vi får helt andre funktioner og opgaver.”

Tilbage og fremad

I sin mundtlige beretning for året før lægger ledersektionsbestyrelsens formand Søren Lisberg vægt på arbejdet med ledernes dårlige psykiske arbejdsmiljø, dokumenteret i flere rapporter (og omtalt i LFS Nyt nr. 11/08, nr. 7/09 og nr. 1/10). Også ledernes stærkt forsinkede løn har været et arbejdsområde i bestyrelsen, ligeså kontraktstyringsforsøget i Valby – og ikke mindst de evige nedskæringer, senest fjernelse af institutionernes opsparede midler (se LFS Nyt nr. 1/10).

Arbejdet i 2010-11 vil blive præget af sammenlægningerne, ingen tvivl om det. Men der er andet at tage fat på i næste periodes indsats. Ledernes psykiske arbejdsmiljø er stadig under al kritik, der skal arbejdes med at skabe netværker, der skal holdes fyraftensmøder med lederne og ledersektionen skal på alle mulige måder sikre lederne en stemme i diverse fora. Det skal være attraktivt at være institutionsleder i Københavns Kommune, siger Søren Lisberg. Det vil sektionen gøre sit til.

Udtalelse

Fagligheden skal til orde og medlemsrøsten høres. Og sammenholdet styrkes. Derfor har bestyrelsen lavet følgende udtalelse, som der var opbakning til på generalforsamlingen:

Almenledersektionens generalforsamling 19. maj 2010

Ledere forsamlet til generalforsamlingen udtaler følgende:

De kommunale ledere i København tager skarpt afstand fra den forhastede og udemokratiske proces, der er sat i gang omkring “klyngeinstitutioner” og ny budgetmodel.

Derfor...

• pålægges den nyvalgte bestyrelse og LFS at arbejde for en proces, hvor kommunale ledere får mulighed for at diskutere og derved være med til at forme den ny ledelses- og institutionsstruktur (klyngeinstitutioner) i København.

Beslutningen om ny institutionsstruktur og heraf ny budgetmodel må derfor udsættes.

De to måneder, der er afsat til en så stor strukturændring, er til belastning for det i forvejen pressede arbejdsmiljø, lederne er udsat for. Her taler ledernes APV med fokus på det psykiske arbejdsmiljø sit tydelige sprog.

De mange spørgsmål om fremtidige ansættelsesforhold, ledelseslag, forældreindfl ydelse, nærhedsprincip, økonomiske forhold for de sammenlagte institutioner (overskud/underskud), pladsanvisningsreglerne som skader institutionernes økonomi, den fremtidige pædagogik i de sammenlagte institutioner, og hvor befinder institutionsstrukturen sig for det samlede 0-18 års område – er alt sammen nogle af de problemstillinger, der må og skal diskuteres samt afklares. Dette er forhold som ikke kan klares på de to måneder, der er afsat.

Hvis overborgmester Frank Jensens ønske om at fagligheden skal tilbage til arbejdspladserne, skal give mening, så lad os få en anstændig tidshorisont. De kommunale institutionsledere vil gerne i dialog. Vi vil gerne tage aktiv del i Københavns fremtid, men det kræver vi bliver taget alvorligt.

Vedtaget på de kommunale lederes almen generalforsamling 19. maj 2010