Who care? - ZOO care!

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Mens kamelerne gumler gulerødder, fortæller LFS’ere i heldragter fra Zoo Care, Frederiksberg Koncernen, om velsignelserne ved en kombineret børne-, handicap-, og dyrepasning. Gevinst hele vejen rundt, siges der – med et glimt i øjet og en folder i hånden, som fortæller de fascinerede forbipasserende at de er vidne til en aktion, som sætter fokus på fremtidens velfærd for børn og handicappede borgere.

Der er skæg og ballade på Frederiksberg Rådhusplads den 3. november (og på Københavns Rådhusto dage efter).

Tre kørestolsbrugere suser rundt i deres egen lille indhegning og råber på en ren ble. Fire dagplejebarnevogne tager ikke meget plads, de er simpelthen taped sammen, så der kun er brug for én dagplejer til at betjene hele badujlen på minimum otte børn. To (overstore) børn bliver mast ned i en meget lille kravlegård. Og som en trump på går to flotte kameler rundt i en lille indhegning mellem halmballer og gulerødder.

Idéen i Who Care – Zoo Care, fremtidens bud på en kombineret børnepasning, handicappasning og dyrepasning, er jo genial. Tænk på de rationaliseringsgevinster, man kan høste af det samarbejde som både Frederiksberg Koncernen og Københavns Koncernen (læs kommunen) har indgået med Zoologisk Have. Der er penge at spare på både opstaldning af alle parter, den fælles fodring for ikke at tale om rengøringen. En repræsentant fra foretagendet fremhæver over for de mange forbipasserende, som lige må hen og kigge på kamelerne, at kravene til dyrenes velfærd er pænt større end til børnenes.

Ok, Zoo Care er gas. Men tag ikke fejl, baggrunden er skam alvorlig nok. Den forsøger en LFS’er i Zoo Care heldragt at få en interesseret turist med barn til at forstå. Og han nikker ihærdigt: ”Oh yes, that is important”, siger han da det går op for ham, hvad hele skuet går ud på.
For trods en bidende kulde og blæsten susende hen over pladsen, trækker ikke mindst kamelerne folk til, først og fremmest børnefamilier. Og det er jo også dem, deres børn, det handler om, det her.

Politikerne kommer også til, og de får hver ordet til en bemærkning. Mens Socialdemokraternes borgmesterkandidat Katrine Lester lover at sætte børnehavealderen op fra de to år og ni måneder, den er nu i Frederiksberg Kommune til tre år, hvis hun kommer til magten, så lover både Konservatives Tina González-Schelbeck og Venstres Jan E. Jørgensen at fastholde de to år og ni måneder og bruge pengene på andre grupper.

Venstres kandidat har i øvrigt stor ros til det pædagogiske personale, som passer både børn og handicappede i kommunen.

Ja, vi har stemt til kommunalvalget, når dette læses. Og dermed har vi sammen fastlagt den retning, som Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune skal bevæge sig i de næste fire år.
Men fremtidens børne- og handicappasning, forholdene for børn, handicappede og udsatte i samfundet, er jo ikke af den grund forbedret eller overhovedet afklaret. Budget 2010 truer lige om hjørnet.

De meget sympatiske og langpelsede kameler tager det hele med ophøjet ro. De får deres gulerødder og deres halm, og de gumler og gumler, mens dyrepasseren fortæller os mange nysgerrige om dyrene, og om hvordan de holder ligeså meget øje med os, som vi med dem. Jeg fanger den enes dybe brune blik, han blinker til mig og tager en gulerod til.