Rigtige mænd arbejder med børn

Af Elisabeth Lockert Lange

Under det slogan tog Distrikt Valby fat på et ”mandeprojekt” for ca. et år siden. Formålet var – og er – at skaffe flere mænd i daginstitutionerne. Derfor afklarede og afgrænsede de gennem projektet, hvad der især er vigtigt for mænd i arbejdet med børn fra nul til seks år. Lige nu venter projektet på penge, så der kan tages konkret fat for at skaffe flere mænd til vuggestuer og børnehaver og holde på dem der er. Som en udløber af projektet kom der i øvrigt også en meritpædagoguddannelse, skræddersyet til Valbys daginstitutioner.

Mænd, rekruttering og fastholdelse er nøgleordene. For alle ved det. Og meget få er uenige i at det er ærgerligt. Nemlig at når vi taler om medarbejdere i vuggestuer og børnehaver, så er undervægten af mænd påfaldende.

Det satte Distrikt Valby sig for at gøre noget ved, fortæller to af initiativtagerne til et mandeprojekt i distriktet, leder af daginstitutionen Ellepilen Martin Rosenquist og økonomi- og udviklingsmedarbejder i distriktet Sadedin E. Jepsen. Den sidste er projektansvarlig for mandeprojektet, som fik navnet ”Rigtige mænd arbejder med børn”, og som blev til i samarbejde med KL og FOA.

Målet med projektet var på kortere sigt at rekruttere mænd til 0-6 års institutionerne i Valby og at fastholde de mænd, der allerede var i disse institutioner. På længere sigt ønskede man at skabe den mangfoldighed på institutionerne, som alle undersøgelser og projekter viser, således også dette projekt, giver en bedre dynamik, når mænd og kvinder i højere grad blandes på arbejdspladsen.

Udgangspunktet for projektet er altså helt enkelt at en større ligevægt mellem antal mænd og antal kvinder vil være en fordel for alle. For brugerne, det vil sige børnene, og for de ansatte, kvindelige som mandlige.

Udgangspunktet var derimod ikke, hvis nogen skulle få den mistanke, at føre i felten at mænd skulle være bedre end kvinder, pædagogisk eller på nogen anden måde.

Dette grundlag er vigtigt for både Sadedin Jepsen og Martin Rosenquist at slå fast, og det må jeg endelig understrege i artiklen, siger de. Det er hermed gjort.

Som Martin Rosenquist siger, er det ikke i sig selv en kvalitet at være en mand, men man kan have brug for en mand på en institution fx som faderfi gur i forhold til nogle børn. Når der kun er kvinder, kan der let blive for meget krogesnak. Og når der kun er mænd, er der for meget fri leg og for lidt praktisk arbejde. En god pædagogisk dynamik skabes af en blanding af kønnene. Han oplever da i øvrigt heller ikke at kvindelige pædagoger ikke gerne vil have fl ere mænd på arbejdspladsen, de har fuld forståelse for at en blanding giver den bedste dynamik.

HvAd trækker?

Men hvorfor søger mænd så ikke disse pædagogiske arbejdspladser, som så hjertens gerne vil ansætte dem?

Det var det første, projektet kastede sig ud i at fi nde ud af. Man indbød alle mænd i Distrikt Valby, der arbejdede med børn fra nul til seks år til en konference, det vil sige pædagoger og medhjælpere, men også lærere. Konferencen skulle give svar på, hvilke værdier mænd sætter højt i arbejdet med børnene. Hvorfor har de valgt jobbet? Hvorfor bliver de i det? Og hvad er vigtigt for at de vælger at fortsætte? Og svarene skulle være helt ærlige, derfor var der kun inviteret mænd.

”Alle mændene på konferencen var enige om, at det ikke handlede om forskel i kvalitet, og de forestillede sig heller ikke at mænd skulle have mere i løn i vuggestuerne end kvinder for at lokke dem ind. De mente derimod at alle medarbejdere i vuggestuer skulle have mere i løn. Det er hårdt arbejde, og det er der grundlaget lægges”, fortæller Sadedin Jepsen og tilføjer at omvendt mangler fritidshjem og klubber kvinder, noget deltagerne på konferencen selv pegede på som noget, man også bør gøre noget ved.

”Nogle af grundtankerne omkring jobbet tog udgangspunkt i de uoverensstemmelser, mændene mere generelt oplever i arbejdet. Bl.a. at deres kvindelige kolleger ofte har en holdning til at ting skal gøres på en bestemt måde. Og så oplever de at for meget diskuteres ihjel. Derfor påpegede mændene på konferencen, hvor vigtigt det var for dem at der var flere (andre) mænd i institutionen. Noget som man måske kunne tage fat på gennem at ansætte i par”, foreslår han.

Konferencen oplistede en række værdier, som de deltagende mænd værdsætter i deres arbejde, og som måske kan lokke nye til.

De nævnte hvor vigtigt det er at der er mulighed for impulsivitet, altså at alt ikke er for planlagt og fastlåst. De nævnte mobilitet og fleksibilitet som meget vigtige, her kommer kærligheden til det fysiske udeliv ind i billedet.

”Fysisk leg og et råt og frit udeliv var noget, de vægtede højt. Og så skulle jobbet også gerne indeholde en mulighed for noget udviklingsmæssigt i forhold til dem selv personligt men også i forhold til at udøve pædagogik. I den sammenhæng også mulighed for avancement, altså en mulighed for en lederstilling. Og så er det vigtigt at arbejdspladsen har for øje at den skal kunne favne begge køn, at den ikke kun og primært er bygget op om kvinders måde at arbejde på. Og det er noget der skal tages op i åbenhed, om der er plads til alle, og at der skal være plads til alle. Der ligger en udfordring for ledelsen der”, siger Sadedin Jepsen.

Brandingkampagne

Pædagogarbejde har lav status, det er vist noget alle, der arbejder på området er sig bevidst. Det var i hvert fald noget, mændene på konferencen var meget opmærksomme på. Og at der skal gøres noget ved det.

”Faget har for lidt sexappeal, var vist sådan det blev sagt”, siger Sadedin Jepsen med et smil (han er selv pædagog).

”Der er behov for en branding af faget, så andre mænd ser faget og ser kvaliteterne i faget for mænd.”

Martin Rosenquist nikker i enighed:

”Københavns Kommune må gøre en langt større indsats for at rekruttere mænd. Det skal ud over rampen, ud på skolerne, gymnasierne, seminarierne. Ud på jobmesser og mange andre steder, hvor den pædagogiske verden normalt ikke kommer. Vi skal snakke om vores fag. Vi skal højne den pædagogiske overligger og satse på alt andet end det middelmådige. Hvis vi påviser vores faglighed, så får vi også flere ind. Gøre ligesom dagplejerne og fortælle omverdenen, hvor tilfredse forældrene er med os, og hvor glade de er for, når der også er mænd i institutionerne. Og så er det vigtigt at ledelsen er synlig i dette arbejde og tager stilling og tager del.”

Der er faktisk stillet en kampagne i udsigt fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, fortæller Sadedin Jepsen:

”En kampagne til netop at brande faget og jobbet, en storstilet reklamekampagne specifikt stilet til mænd og specifikt udformet i en kommunikativ form, som appellerer til mænd.”

Helt konkret foreslår han at man – ud over reklamekampagnen – kunne tænke i en slags taskforce (en sammensat styrke der arbejder frem mod et fælles mål. red.). En taskforce hvis job er at gøre opmærksom på og at oplyse om hvad faget, det pædagogiske arbejde og medarbejderne kan, vil og gør.

Det kunne også være en arbejdsopgave i HR systemet (medarbejderudvikling. red.), når der arbejdes med det psykiske arbejdsmiljø i daginstitutionerne, foreslår Martin Rosenquist. ”For arbejdsmiljøet vil højnes ved mangfoldighed. Der skal arbejdes alvorligt med værdierne i Københavns Kommune: respekt, tillid, mangfoldighed og dialog. Og så vil det også være godt, hvis en taskforce indeholder begge køn.”

Og det er der, mandeprojektet ligger lige nu, i det konkrete. Der er påvist, afgrænset og sat ord på, nu skal det fortsætte på det konkrete niveau. Og der er fokus på det i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Bo Asmus Kjeldgaard er meget opmærksom på det og vil gøre noget ved det fortsatte arbejde, forsikrer Sadedin Jepsen (som om en måned har flyttet arbejdskontor fra Distrikt Valby til centralforvaltningen).

Valby Meritpædagog

En udløber af mandeprojektet er en skræddersyet uddannelse i Distrikt Valby, en meritpædagoguddannelse, designet til at fastholde de ansatte pædagogmedhjælpere på området. Den er naturligvis ikke kun rettet mod mandlige, men også mod kvindelige pædagogmedhjælpere. Men den har betydet et øget fokus på at få mænd ind i faget og fastholde dem.

Sammen med Skovtofte Seminariet udformede de i Distrikt Valby en uddannelse, som passer til netop de behov som daginstitutionerne i Valby har. De oplevede at mange pædagogmedhjælpere kunne have svært ved at uddanne sig af mange forskellige grunde, og samtidig ville daginstitutionerne i Valby gerne beholde dem i faget.

I uddannelsen betaler arbejdspladserne for medhjælperne, og medhjælperne arbejder stadig på institutionerne – med en afvejning af tid til uddannelse og arbejde. Uddannelsen koster ikke medhjælperne noget. Meget sker elektronisk og på nettet, derfor følger der en bærbar pc med. Praktikken kan deles op i afsnit, som behovet er til det, og den lægges på institutionerne i Valby. Uddannelsen kan med andre ord skræddersys, så den passer til folks behov, og samtidig er den lokalt forankret.

”Vi har folk på uddannelse lige nu, og vi mærker i institutionen at dette er en uddannelse, der både kræver og giver en masse. Vi ser en mærkbar udvikling, det pædagogiske niveau højnes, der er nye diskussioner, nye indfaldsvinkler. Jeg håber at alle pædagogmedhjælpere, som har lyst til uddannelsen vil tage den, og omvendt at ingen skal presses til det, selvfølgelig”, fortæller Martin Rosenquist, leder af Ellepilen.

Han peger på at en idé til at få flere ind i faget kunne være at sætte kravet til anciennitet ned fra fem år til 3 år. Lige nu gives der dispensationer i en del tilfælde, hvor seminariets studievejleder går ind og laver en vurdering.

”Det er både i vores interesse, i medhjælpernes og i seminariets. For vi må se i øjnene at vi mangler uddannede medarbejdere. Uden at vi af den grund vil undvære medhjælperne”, siger Martin Rosenquist og tilføjer:

”Som leder har jeg troen på det. Det er godt initiativ, og vores forvaltning ser positivt på det. I Valby har vi tætte relationer, forvaltningen har rekrutteret fra vores rækker til at servicere ledere og daginstitutioner, og det kan godt anbefales.”