Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Småt nyt
Ministerier styrker syngelysten
2008 var sangens år, og det fik mange danskere til at bryde ud i sang over det ganske land. Blandt andet børn og unge, og deres syngelyst skal nu styrkes og udbygges, mener Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet. De er derfor gået sammen om at støtte kampagnen Syngelyst for børn og unge med et tilskud på knap 6 mio. kr. over de næste tre år. Kampagnen skal stimulere børn og unge til at synge sammen og udtrykke sig gennem sang.
Syngelystprojekterne er med til at bygge bro mellem skole, institution og fritid. Mange nye initiativer vil blive igangsat. Der vil være skoler, der laver sangfestivaler, musikskoler kan etablere workshops for børn og unge med professionelle sangere, biblioteker som laver sangskriverværksteder og kirker, der får internationale børnekor på besøg. Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser. Sangen skal samle børn og unge på tværs af kulturer og sprog og vise, at sang og sangskrivning kan være en væsentlig udtryksform for børn og unge. Syngelyst skabtes på DRs initiativ.
Gode børneshampoer
Med gode menes ikke at de vasker bedre end andre men at de er fri for stoffer, som er problematiske for sundhed og miljø. I en test hos IMS (Informationscenter for Miljø og Sundhed) var over halvdelen af de undersøgte mærker af baby- og børneshampo fri for sådanne stoffer. Så det kan lade sig gøre, konkluderer IMS. Læs mere på http:// www.miljoeogsundhed.dk/default. aspx?node=6066 (link ikke længere aktivt, red.)
Dansk velfærd under afvikling
En række eksperter udtaler i Berlingske Tidende at velfærdsstaten stille og roligt er ved at blive afviklet. Det sker mere eller mindre bag om ryggen på folk, fordi de ikke tænker over, at det udhuler det offentlige velfærdssystem, hver gang de benytter sig af private ydelser som private daginstitutioner, sundhedsforsikringer m.m. Samtidig med at vælgerundersøgelser viser, at velfærdsstaten er yderst populær. Det er bl.a. formanden for regeringens velfærdskommission der har denne vurdering. Berlingske Tidende fortæller at 850.000 danskere nu er dækket af en privat sundhedsforsikring, 13 pct. af børnene går i privatskoler, 1,1 million indbetaler til pensionsordninger ud over den, de er dækket af gennem deres arbejdsplads.
Problemet forstærkes af at afviklingen sker uden debat, for politikerne har i årevis undladt at tage debatten. Og velfærdsminister Karen Jespersen (V) har da heller ikke i dagbladet nogen kommentarer til eksperternes vurdering.
Beskedne kontorenter og nul bonus
Ja det er din pension vi taler om. Forrentningen af pensionerne bliver beskeden i år på grund af den økonomiske krise, også for PenSam Liv, PMF Pension og de fire pensionskasser. Alle kunder vil i år få den forrentning, der på forhånd er indregnet i pensionen, og det betyder, at kunderne i PenSam vil få mellem 0 og 4,25 pct. i forrentning, afhængig af hvilken pensi- onsordning eller pensi- onskasse, de er medlem af. Tabene på investerin- gerne tages altså af de økono- miske reserver , sådan at krisen ikke rører ved de beløb, der skal dække kundernes aftalte pensioner. Men den enkelte kunde vil komme til at mærke krisen på den måde, at PenSam i år ikke kan give en ekstra forrentning af pensionen.
Støtte til reservebedsteordning
En række kommuner får per 1. januar tilskud til at løbe en reservebedsteforældreordning i gang. Målet er blandt andet at hjælpe forældre, der har syge børn, hvor reservebedsten kan træde til så mor og far kan passe sit arbejde eller uddannelse.
Velfærdsministeriet har planer om at støtte ordningen og bevilliger økonomisk støtte til i alt syv kommuner og frivillige organisationer, så de kan udvikle nye ordninger for reservebedsteforældre. Projekterne går i gang 1. januar 2009, og de skal løbe frem til udgangen af 2010.