Stil ind på de unges kanal

Tekst: Lene Outzen Foghsgaard.

Se, hør og mød! Det er kodeordene for kommunikationsrådgiver og teenagecoach Lene Eriknauer, når hun taler med unge og får dem til at stå stærkere i det mulighedernes sted som teenageland er. Hun bruger den anerkendende dialog som pædagogisk redskab – en samtaleform, der stiller ind på modtagerens kanel og er med til at udvikle det selvværd, der er så afgørende for at kunne finde sin egen vej.

Teenagelandskabet er åbent og frodigt, her er mad nok, sol og lys nok til at kunne trives optimalt. Og her er muligheder, så langt øjet rækker. På mange måder har de unge aldrig haft det bedre. De er frie til at skabe stort set det liv, de drømmer om. De kan, hvad de vil, udfordringen ligger i at finde vej i slaraffenlandet og vælge til og fra. For mange er det en større opgave end de er rustede og også uddannede til at klare.

”I modsætning til da de unges forældre var 13-19 år, er der i dag ikke de samme snærende bånd. Dengang banede og bestemte forældre i langt højere grad vejen. Autoriteterne var mere markante og tydelige i de unges landskab, og chancen for at være sti-bryder var derfor ikke oplagt. Samtidig var datidens unge mere socialt og også økonomisk bundne, end de er i dag. Det handlede først og fremmest om at få sig et job og få tjent nogle penge. Nutidens unge lever mere uforudsigeligt end deres forældre og bedsteforældre, og langt tidligere skal de træffe valg, daglige valg, hvilket stiller store krav om at kunne vælge til og fra. Det kræver først og fremmest et stærkt selvværd og en god fornemmelse af sig selv – hvad vil jeg, kan jeg, tror jeg på? Hvor går mine grænser?”

Lene Eriknauer er kommunikationsrådgiver og har de sidste år arbejdet med teenagecoaching som en del af sin faglige platform. Lene Eriknauer er selv mor til teenageren Asbjørn på Teenagecoach Lene Eriknauer bruger anerkendende dialog som pædagogisk redskab, når hun ser, hører og møder de unge.de unges kanal 14 og har Kristoffer på 11 år og Magnus på 8 år på vej. Hun ser en væsentlig opgave i at hjælpe nutidens unge med at blive bedre rustede til den samtid, de lever i. Langt bedre rustet end mange er i dag.

”Hvor vi traditionelt set har haft fokus på de faglige kvalifikationer, er det sådan i dag, at de unge i højere grad oplever et behov for at udvikle personlige og sociale kompetencer. Det er ikke noget, skolen bruger så meget tid på, og det findes heller ikke i det hav af fritidsaktiviteter, der ellers tilbydes. For mig at se gælder det om så tidligt som muligt at lære de unge nogle sunde mentale vaner som at kunne værdsætte sig selv, tænke positivt, sige til og fra, lytte til sine følelser og kunne gøre sig fri af andres og egnes urealistiske krav og forventninger.”

Ifølge teenagecoachen handler det om skærpet fokus på at styrke selvværdet, dét hun kalder de unges inderside. Ydersiden, se mig, se hvad jeg kan, den har de som regel selv godt tjek på. Det kræver et velfunderet selvværd at kunne finde sin egen vej.

De unge vil det optimale liv

Lene Eriknauer beskriver det moderne vestlige menneske, og altså også vores teenagere, som mennesker med en tendens til at ville optimere vores liv. Vi ønsker at være dygtige og gøre en forskel, enhver af os er i bogstaveligste forstand vores egen lykkesmed. Især forventningen om det lykkelige liv kan bringe os ud af kurs. Det er urealistiske krav at stille til tilværelsen, for lykken er ikke konstant.

”Mange unge mobber ligefrem sig selv for ikke at være gode nok. De stiller enormt høje krav om hele tiden at skulle lykkes og være unikke, seje, sjove, dygtige. Men ingen er jo perfekte. Det faktum er så vigtigt at lære den unge at forholde sig til, men det er en sej kamp, fordi vi som forældre og spejlbilleder for vores unger også selv stræber efter det optimale og lykkelige liv.”

Teenagecoachen beskriver teenageren som en skøn, halvstor voksen, der er i fuld gang med at blive kønsmodne og frigøre sig fra mor og far. Bedst som han/hun er i gang med at mestre livet som barn, hvor verden åbner sig time for time, ringer det ind til voksenlivet. Hypotalamus (den del af hjernen, der betegnes som endestationen for det autonome nervesystem) lammer hjerne og krop med kaskader af kønshormoner. Huden fedter til, stemmer og lemmer ryger ud af kontrol og følelsen af at være kikset og alene i verden dukker op.

”Mange kan måske have den opfattelse, at teenagecoaching handler om at give den unge et tidligt fokus på karriere eller højere karakterer i skolen, men alt det kommer i anden række for mig. Forstået på den måde, at den unge først og fremmest skal lære at finde fodfæste og ind til sin egen kerne. Det er umuligt at udvikle sig, hvis alt indeni er kaos. Unge lever med et højt præstationspres, og det skal de lære at gøre sig frie fra. De skal opleve, at hey jeg er god nok i mig selv.”

I England har man for nylig lagt fænomenet ”lykke” ind i skolen som valgfrit fag på linje med f.eks. musik og latin. Initiativet indikerer, at en uddannelse i eksistentielle emner er en eftertragtet mangelvare – lærdom i dét at være menneske! Lene Eriknauer forklarer, at netop samtalerne med en teenagecoach ruster den unge til at blive bevidst om drømme, behov og egne ressourcer.

Stil ind på den unges kanal

”Det pædagogiske værktøj, jeg benytter, når jeg møder de unge, er den anerkendende dialog. Det er en enkel samtaleform, som hjælper med at skabe en ligeværdig og nærværende dialog og relation. Billedlig talt handler det om at gå over broen til den unge, stille ind på den unges kanal og så ellers huske at slukke for sin egen imens. Ved at lytte til, hvad den unge (i virkeligheden) siger, i stedet for at høre, hvad vi tror, han/hun siger, kan der skabes et anerkendende og tillidsfuldt rum, hvor personen overfor oplever sig set, hørt og mødt på en måde, teenageren måske ikke oplever så tit.”

Lene Eriknauer forklarer, at det i arbejder med unge mennesker netop er dialogen – der ikke fordømmer, men anerkender – der kan være et vigtigt redskab at ty til. Og det eneste der kræves er to parter, der afsætter tid til at tale sammen. Spillereglerne for samtalen er først og fremmest, at parterne aftaler, hvem der er fortælleren, og hvem der er lytteren. Lytteren må ikke afbryde, men skal i stedet undervejs i samtalen spejle dét, den anden siger ved at genfortælle historien med fortællerens egne ord. Lytteren må hverken tolke eller råde på dét, der bliver fortalt. Det handler om at lytte med nærvær og anerkendelse for, at din verden måske ser anderledes ud end min.

”Det sværeste ved den anerkendende dialog er nok at vi slet ikke er vant til at holde os selv tilbage i en samtale. Vi er så vant til, når vi lytter til hinanden, hurtigt at gå tilbage til os selv og hive op fra egne skuffer af erfaringer og gode råd. Vi gør det af et oprigtigt hjerte, men det er en bjørnetjeneste, vi ofte gør hinanden, for har nogle bedt os om at gøre det? Den anerkendende dialog kræver klare spilleregler. Rollefordelingen skal være tydelig, og der skal afsættes rigeligt med tid, minimum en halv time, men helst mere. En god samtale tager ikke kun fem minutter.”

Lene Eriknauer forklarer, at når vi som voksne giver os tid til at mødes og lytte til den unge uden filter, så er vi automatisk med til at styrke deres selvværd. Det er i de positive relationer til andre mennesker, at vi udvikler vores selvværd. Og kun dér. Vi kan ikke gøre arbejdet alene. Men den anerkendende dialog skal læres. Den kræver øvelse og et godt kendskab til spilleregler og form for at lykkes bedst muligt. For at kunne gå over broen til et andet mennesker kræver det også, at vi er blevet inviteret. Den unge skal sige ja til dialogen, ellers fungerer det ikke.

”Jeg tror på, at enhver teenager kan mødes. Måske den unge ikke umiddelbart har lyst til at tale med mig, men her handler det om ikke at presse på eller være bebrejdende, men vente og så spørge igen på et senere tidspunkt. Bag alle frustrationer ligger drømmen om at noget bliver bedre. Det er den drøm, vi som fagpersoner skal være nysgerrige efter at lede efter.”

Sådan møder du den unge

Følg initiativet

-Hvis den unge beklager sig over livet, så følg beklagelsen. Sig måske ”fortæl mig mere…eller hjælp mig lige med at forstå, hvad der er sket”. Overtag ikke styringen, men lyt! Som voksne går vi tit rundt med en moralsk dagsorden i baglommen, men den skal blive i lommen. Spejl den unges virkelighed, og anerkend at det er sådan han eller hun har det lige nu.

Lyt til den positive hensigt.

- Teenagere kan være meget sort/hvide i deres udmeldinger, for de er i deres følelsers vold, og humøret ryger op og ned. Tit kommer de faktisk til at sige det modsatte af, hvad de mener. I alle tilfælde så forsøg at lede efter den hemmelige dør bag udmeldingerne og undgå bebrejdelser. Der ligger altid drømmen om noget bedre bag frustrationen.

Humor er oasen.

- Når den unge føler, at hele verden er noget skidt, så forsøg at bringe humoren ind som små oaser. Masser af unge har en skøn og veludviklet selvironi og kan tit godt se det tragikomiske i situationen. Hvis lejligheden byder sig så prøv med humor. Grin med og ikke af!

Sving sammen.

- Brug din musikalitet. Stil ind på den unges kanal, men vær for guds skyld dig selv. Unge har en kæmpe detektor i forhold til at fornemme, hvornår den voksne forstiller sig. ”Det er da bare for nederen”, for at bruge deres egne ord.

I 1960´erne i USA blev coach-begrebet brugt om en mentaltræner i forbindelse med elitesport og idræt. Siden midten af 1980`erne har coaching dog også vundet indpas i erhvervs- og privatlivet. Teenagecoaching stammer ligeledes fra USA, hvor unge amerikanere i dag ligesom deres forældre i stor stil benytter coaches som personlige rådgivere. Tilbuddet kom til Danmark for få år siden. Begrebet anerkende betyder at knytte an til den andens erkendelse, det vil sige knytte an til den andens virkelighed. ”Jeg accepterer og anerkender, at det er sådan, det er at være dig. Det er sådan du oplever tingene”. Anerkendelsen skaber holdninger og retning i det sociale fællesskab. Den giver tryghed og mulighed for at skabe egne meninger og udvikle selvværdet. Teenager er et medieskabt begreb, der refererer til den fra 1950´erne nye livsfase mellem barn og voksen, som er kendetegnet ved relativt høj indkomst, stort personligt forbrug og ingen sociale eller økonomiske forpligtelser. Ifølge Den Store Danske Encyklopædi.

Lene Eriknauer coacher både individuelt og i grupper. Den unge har typisk 3-5 individuelle dialoger, og bliver herefter tilbudt at fortsætte i en gruppe med ligesindede unge, hvor én af de første ting Lene Eriknauer træner gruppen i er at lytte til hinanden på en respektfuld og anerkendende måde. I gruppen har de unge mulighed for dele erfaringer og støtte hinanden. Udover coaching holder Lene Eriknauer foredrag i ungdomsklubber og på skoler og arrangerer weekendkurser for unge og deres forældre i den anerkendende dialog. For nærmere information om familiekurser ring 24 23 83 97