Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Støttekredsen for Flygtninge i Fare
Støttekredsen for Flygtninge i Fare arbejder for at FN's konventioner om flygtninge og menneskerettigheder skal respekteres og efterleves. Støttekredsen er et privat frivilligt initiativ, og arbejder uafhængigt af partier og religioner.
Støttekredsen vil meget gerne i juli lave en feriekoloni for de udsendte Kosovo-børn. De trænger om nogen til rekreation og en ferie fra elendigheden, de blev tvangsudsendt til.
For at kunne tilbyde alle de udsendte børn at komme med på feriekolonien, og ikke at skulle sortere nogle af dem fra, har de brug for flere penge, end de har nu.
Derfor beder de alle støtter om at indbetale et ekstraordinært feriebidrag på 300 kr. til de udsendte Kosovo-børn, og håber på forståelse for anmodningen. Pengene kan indsættes på deres konto i Merkur bank: reg. nr. 8401 – 103 8399.
To voksne tager af sted og laver feriearrangementet for og med børnene.
Desværre er det håbløst at få visum til Danmark, så ferieopholdet for børnene vil foregå i nærområdet, men under rekreative forhold (og solskinsgaranti). Der vil blive taget fotos, og sammen med børnene, beskrivelser af feriekolonien, så bidragsydere og mange andre kan se, hvad der kommer ud af pengene.
De er gemt af vejen – men lad dem ikke blive glemt.
Kontakt evt. Mona Ljungberg: Skoleholdervej 41, 1. 2400 Kbh., Tlf. 28 83 13 18, mona@stoettekredsen.dk
Eller klik ind på: Støttekredsen for Flygtninge i Fare http://www.stoettekredsen.dk