Fritidshjem og Klub

Af Elisabeth Lockert Lange

Fritid i fremtiden

Sæt fokus på fritidspædagogikken, på børns fritid og ikke mindst på børns ret til fritid. Og bevar for enhver pris mangfoldigheden.

Hvordan ser de københavnske børns fritid ud om blot få år? Går børnene i skole hele dagen? Opholder de sig i skolens lokaler hele dagen? Er de i fritidshjem men med skemalagte eftermiddage?

Har de overhovedet en fritid? Og hvordan vil det påvirke børnene, hvordan kommer de til at ”se ud”? Fortsætter de med at være selvregulerende unge, som har lært at tackle konflikter og at begå sig socialt sammen med andre, eller bliver der flere og flere unge, som brænder biler af?

Ja, der er fremtidsgysere nok, man kan holde sig selv vågen om natten med. For alt er i spil, både på fritidshjemsområdet og på klubområdet. Som fx samtænkningen; hvad bliver der af den? Vil der ske sammenlægninger? Bliver morgenåbningen endelig (efter trusler om det i ååårevis) afskaffet? Og forsvinder al kostbar viden om børn og fritid i samme ombæring?

Sådan gyser mange fritidspædagoger, og sådan gyser fællestillidsrepræsentant Tina Malene Hansen og Thomas Enghausen fra Fritidshjem Nord. For efter stort fokus på byens folkeskole er turen nemlig nu kommet til fritidshjem og klubber. Hvilket kan være godt nok, hvis området altså inddrages og tages med på råd. En ting er de to pædagoger enige om – og med alle andre fritidspædagoger:

”Vi skal i offensiven. Og det er vi også allerede”. De siger det med baggrund i et stormøde med byens fritidspædagoger, hvor debatten var intens og mødet mundede ud i en udtalelse (se boks). Når dette læses er endnu et stormøde med fritidspædagogerne løbet af stabelen. Et møde hvor der lægges op til dialog og debat med politikerne. For de er ikke bare imod – de vil præge.

”Vi kan reagere som pindsvin, eller som kamæleoner eller som bævere. Og vi vælger det sidste, for de bygger nyt i landskabet”, siger Tina Malene Hansen med et grin

Mangfoldigt

Og hvordan ser det landskab så ud, som de gerne vil bygge? Først og fremmest er det mangfoldigt.

”Vi vil udvikle fritidspædagogikken, vi vil bevare mangfoldigheden i fritidshjem og klubber. Vi vil have mere fritidshjem. Hvad vi ikke vil, er at ensarte og standardisere. Der er mange forskellige fritidshjem og klubber, store som små og med meget forskellige tilgange. Vi skal bevare den mangfoldighed og valgfrihed – ud fra barnets behov”, siger de og eksemplificerer:

”Der er stor forskel på behovet i First Floor på Nørrebro og i en klub på Østerbro. Tilgangen er og skal være meget lokalt betinget. Vi vil gerne fortsætte med at kunne inkludere, og hvis vi skal fortsætte med at kunne det, så skal der ikke lukkes nogen fritidshjem og klubber.”

Men de frygter ensretning. Og ser også klare forsøg i den retning, fx med obligatorisk lektiehjælp og nu senest med en politikers forslag om en fast motionstime om dagen.

”To skemalagte timer, og hvis barnet får fri kl. 13 så er klokken 15. Hvor blev fritiden af? Og tiden til at lave det sociale og det trivselsmæssige, som gør det hele menneske?”, spørger Thomas Enghausen. Både han og Tina Malene Hansen er yderst tilfredse med at borgmester Bo Asmus Kjeldgaard så klart har meldt ud at han ikke går ind for det forslag.

”Men hvorfor spurgte socialdemokraten os ikke først om, hvad vi laver før han skrev at børn sidder med tv og playstation i fritidshjem? Det er disrespekt og manglende anerkendelse af kompetencen og fagligheden på området.”

Den nordiske fritidspædagogik er nemlig noget helt unikt – og værd at bevare, insisterer de på. Grundlaget er at slippe barnet fri men selvfølgelig med guide og støtte fra nærværende og indsigtsfulde voksne. Bl.a. i forhold til de aktiviteter der tilbydes.

”Det er voksne som er der, når børnene har brug for det, fx i konflikter. Men på en sådan måde at børnene lærer at begå sig i grupper. Fritidspædagoger er gode til at se optræk til konflikter, før de bliver konflikter, og gode til at tage det i opløbet. Det gør at de unge får både noget adfærd og noget viden om konflikter med i rygsækken, og de erfaringer kan de bruge senere. Den slags kan vi altså på fritidshjem og i klubber”, siger Tina Malene Hansen. Thomas Enghausen supplerer

”Pædagoger kan noget særligt med gruppeprocesser, det er vi uddannet til, ligesom lærere er uddannet til noget andet. Måske er der brug for mere fritidspædagogik i skolerne”, overvejer han
med et smil.

Medspillere
Samtænkningen i København mellem fritidshjem og skole har nu fungeret i otte år. Der er de fleste steder lagt et stort arbejde i at skabe det bindeled, og det har også de fleste steder været en succes. Derfor blev der noget forvirring, da det pludselig forlød at politikerne bare ville nedlægge samtænkningen uden den lovede evaluering. Det skabte naturligt nok både uro og usikkerhed.

Men siden har borgmester Bo Asmus Kjeldgaard været på banen med et løfte om at samtænkningen bliver evalueret i år.
Og forhåbentlig beslutter politikerne ud fra det at bibeholde ordningen, mener Thomas Enghausen:

”Helt grundlæggende er det vigtigt at vi får mere fritidspædagogik. Det er helt forfejlet med mindre. Fritidspædagogikken er også støttende i forhold til skolen og børnenes indlæring.
Da jeg selv gik i skole, var der meget fokus på høje karakterer. Nu ved man at det sociale er ligeså vigtigt. Det ved de bl.a. i erhvervslivet, dér er der fokus på at kunne begå sig, på de sociale kompetencer, som vægtes meget mere end tidligere. Og hvis børn ikke lærer det nu, så står vi med et problem senere – for det er for sent når de er 18 eller 30 år.”

Tina Malene Hansen supplerer:

”Vi er medspillere til skolen, vi motiverer børnene til at skolen er vigtig, motiverer dem til at tage den alvorligt. Og det er os de møder først, lige efter skole, det er klart de åbner til os.” Og selvfølgelig laver børnene lektier i fritidshjemmet, og ingen siger at de ikke må.

”Men det handler om måden. Hvis de spørger os om hjælp, så hjælper vi selvfølgelig. Men vi skal ikke samle dem kl. 14 og sige lektier! – det skal være af egen drift.”

De er overbeviste om at det barn, som har det fagligt svært i skolen, ikke får det bedre af at få mere af det samme i fritidshjemmet.

”Tværtimod, sådanne børn skal have helt andre oplevelser, som de kan tage med tilbage som succesoplevelser i skolen. Den slags succesoplevelser skal man ikke undervurdere, de kan også ses på indlæringen. Det er vigtigt at bevare en skelnen mellem skole og fritid, og gøre sig værdien af børnenes fritid klar. Her styrker man andre områder, som faktisk styrker indlæring bl.a. via kroppen”, siger Thomas Enghausen.

Komplekst

Dagens fritidshjem og klubber som gennem årene er blevet skåret godt og grundigt har deres problemer. Ofte er der børn og unge, som har særlige problemer, som måske er blevet ekskluderet, fordi det er for stor en opgave at have dem i klassen.

”Men vi kan det med inklusion, hvis vi får ressourcerne til det. Ja vi kan det også uden, men så går det ud over de almindelige børn. De børn, som har det svært, koster mere, det skal man erkende fra politikernes side”, siger de to pædagoger. Som så gerne vil gøre noget for børnene og de unge.

”Vi brænder for det. Derfor er det så frustrerende at fx Dansk Industri tror at børnene bare går rundt i fritidshjemmet uden styring. For os er det komplekst, men det kan være svært at forklare og se for andre. For mange børn handler det meget om samspillet med de andre børn, men vi har jo øje for, hvor vi skal gå ind, og hvad vi skal gøre over for de børn, som har svært ved at skabe fx venskaber. Så skaber og styrker vi deres kontakter. Vi lærer dem forpligtende forhold, er opdragende og inddragende. Vi laver pædagogiske forløb, hvor vi har trivselsarbejdet i fokus, spotter ting der skal støttes med, har øje for både de ressourcestærke, og de som har brug for hjælp. Andre gange skal de bare være som de er. Vi kan se, når der er brug for hjælp fra voksne. De lærer ansvar, følelser for hinanden og for ting. Der ligger mange pædagogiske overvejelser bag. Vi har rummelighed til det enkelte barn – og vi har tiden til det. Og de vil aldrig hjem fra fritidshjemmet”, siger de grinende.

I fritidshjemmet kan de også tage svære ting op. De nævner tilfælde med forældre som drikker. Og ofte bruger forældrene også fritidshjemmets pædagoger, som får streng besked på ikke at fortælle skolen noget om det. De nævner erfaringer med mobning, et eksempel om at tage tyren ved hornene over for en mobber, arrangere et møde mellem alle parterne. Konfronterende syntes læreren, og det var det, men det blev godt.

”Vi bidrager med vores mod til at konfrontere. Vi ved at alle skal med i et sådant møde. Det gav respekt, og vi skal så sandelig også selv ind og vinde respekten. I samtænkningen oplever jeg at vi fra pædagogside nu sætter os mere igennem, er mere synlige. Det er blevet et samarbejde, som styrker fagligheden, så både fritidshjem og skole kan mærke forskellen”, siger Tina Malene Hansen.

Tror på projektet

Efter evalueringen håber de på en ny målsætning for fritidshjem og klubber, for fritidspædagogikken. Og de forsøger at råbe politikerne op:

”Hvis København gerne vil være noget særligt, så lad os udvikle fritidspædagogikken og kvaliteten som fritidshjem og klubber har nu. Lad os tilbyde noget særlig her. Drop SFO-tanken, som folk flygter fra ude i landet. Drop standardisering og hold fast i mangfoldigheden. Hvis man overhovedet skal kunne fastholde pædagoger i de københavnske fritidshjem og klubber så skal politikerne turde se på fritidspædagogikken – og de skal gøre det sammen med os”, siger Thomas Enghausen og Tina
Malene Hansen. De opfordrer politikerne til at melde klart ud, hvad de vil med området, hvordan ser de helt præcis fremtidens fritidshjem, klubber og samtænkningen.

”Og de vil gerne give dem masser af viden i den bottom-upproces, der nu er startet, og som vi vil holde dem fast på.”

Det de kan frygte er at politikerne pludselig tager en beslutning, som ødelægger fritidshjemmenes udvikling, uden at samme politikere nødvendigvis er klar over konsekvenserne, fx mere heldagsskole. Eller noget andet som forringer kvaliteten af børns fritid.

”Men de kan få vores konsulentråd gratis…”

Som et led i dette arbejde er der i LFS nedsat en arbejdsgruppe med 5-6 tillidsrepræsentanter, fire ledere, to fra forretningsudvalget, almenområdets formand Kirsten Annette Christensen og fællestillidsrepræsentant Tina Malene Hansen.

”Vi vil have indflydelse på udviklingen på området. Og vi tror på projektet. Vi tror på at politikerne får øjnene op for det.”