Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Lederne
Ny struktur for lederne...
Af Elisabeth Lockert Lange
Ledernes placering, kompetence og tilhørsforhold debatteres her i foråret.
Der foregår netop nu en diskussion i stort set alle fagforeninger om ledernes placering og organisering. Debatten går bl.a. på hvor stor kompetence, hvilket tilhørsforhold og hvilke krav lederne har og bør have i forhold til forbund og fagforening.
LFS’ tværfaglige lederudvalg og hovedbestyrelsen lægger nu op til, at der i løbet af foråret debatteres med både ledere og andre medlemmer om, hvordan ledernes ønsker og særlige position kan tilgodes i en demokratisk struktur som LFS’.
Baggrunden er den diskussion om ledernes organisering i fagforeningen, der blev taget på repræsentantskabsmødet i 2000. Her blev det besluttet at lave forsøg med ledernes organisering i LFS. Beslutningen førte til, at lederne fik en beslutningskompetence i repræsentantskabsperioden, som de ikke hidtil havde haft.
Samtidig blev der stillet krav om, at der skulle ligge et forslag på næste repræsentantskabsmøde om, hvordan strukturen for lederne kan være i fremtiden. Debatten i løbet af foråret skal netop munde ud i et oplæg til repræsentantskabet om en mulig lederstruktur.
»Vi mener, det er meget vigtigt, at lederne i LFS er organiseret i foreningen. Både som almindelige selvstændige medlemmer og som ledere af pædagogiske arbejdspladser, hvor god pædagogisk ledelse er en forudsætning for gode pædagogiske arbejdspladser«, fastslår næstformand i LFS, Ulla Baggesgaard og fortsætter:
»Hensigten er, at vi skal bruge de bedste erfaringer fra denne periode til at skabe den bedste struktur for lederne. Og fastholde den faglige fælleshed.«
Forskellig lederstruktur
Med den nye struktur med de tre områder, dagplejeområdet, almenområdet og specialområdet, blev der givet mulighed for, at hver faggruppe kunne nedsætte faggruppeudvalg, herunder også et for lederne. Det har mange af faggrupperne gjort. Strukturen for lederne er i dag forskellig for hvert af de tre områder.
Dagplejeområdet har et faggruppeudvalg for dagplejeledere og dagplejepædagoger sammen. Almenområdet har et faggruppeudvalg for daginstitutions-lederne, og specialområdet har for en måned siden oprettet en ledersektion.
De tre områders ledere har rettet forskellige kritikpunkter mod LFS. Daginstitutionslederne har for ca. et år siden mødtes og diskuteret forskelle strukturmuligheder. Et flertal pegede på, at de gerne ville arbejde videre hen mod en selvstændig »sølje« på linje med områderne – kun for daginstitutionsledere. På specialområdet har 11 forstandere meldt sig ud af LFS be-grundet i et ønske om at de ville meldes ind i Ledernes Hovedorganisation. Resten af lederne på specialområdet har stiftet en egentlig ledersektion, hvor de ønsker at arbejde med emner, som de anser for vigtige for deres arbejde. (Omtalt i LFS Nyt 4/02).
Sideløbende har der gennem seks år været et tværgående lederudvalg under hovedbestyrelsen, hvor der deltager ledere fra alle tre områder. De arbejder med de ledelsesmæssige problemstillinger og arbejdsfelter, som er fælles for ledere på alle tre områder.
Mulige veje
»Kritikken fra lederne har gjort det meget klart, at LFS ikke er god nok til at synliggøre det lederarbejde, der rent faktisk foregår, og som der allerede er mulighed for inden for foreningens struktur. Først og fremmest skal der satses på at synliggøre og formidle gennem hjemmesiden og ved direkte kontakt ud til den enkelte leder«, fremhæver Ulla Baggesgaard.
Lederudvalget har foreløbig diskuteret tre veje i en ny struktur. Den kommende diskussion skal bl.a. afklare, om strukturen med faggruppeudvalg eller ledersektioner under hvert område og med et tværgående lederudvalg skal fortsætte. Eller om man i stedet skal etablere en fælles ledersektion, som går på tværs af de tre områder og med direkte reference til og repræsentation i hovedbestyrelsen.
Den fælles ledersektion kunne i så fald have fælles kompetence over fælles emner, men selvstændig kompetence fra hver enkelt af områdernes ledere over netop det områdes forhold. Eller om man skal tænke i selvstændige søjler parallelt med områderne. Eller helt andre former og muligheder, som måske i løbet af debatten dukker op.
Den nuværende struktur møder kritik, primært fordi en del ledere mener, de ikke får det de har brug for som ledere. En fælles ledersektion på tværs giver en mere formel struktur end den nuværende, men til gengæld en direkte reference til hoved-bestyrelsen, egen beslutningskompetence og mulighed for som ledergruppe at udtale sig. Tilhørsforholdet til det enkelte område bibeholdes, men den forudsætter en høj grad af faglig aktivitet fra ledernes side med repræsentation flere steder.
Med en eller flere selvstændige søjler får lederne kompetence, men de mister reelt indflydelse på deres områdes fælles forhold og bliver henvist til kun at udtale sig som ledergruppe.
Fællesheden
Debatten tænkes også at afgrænse, hvem der er ledere, og om fx stedfortrædere, afdelingsledere og souschefer skal organiseres samme sted som forstandere og ledere. Diskussionen startede på hovedbestyrelsesmødet i januar, derefter regner man med at holde møder på hver område, og med et ledermøde inden sommer.
»Ledernes forhold har med decentralisering og ny løn ændret sig så meget, at det er tid til en fornyet diskussion, så vi bredt kan fastholde det faglige fællesskab i respekt for de forskellige roller. Ledere og medarbejdere har på de allerfleste områder fælles interesser, derfor mener jeg, at det er vigtigt at de fastholder fællesheden der, hvor det kan lade sig gøre«, siger Ulla Baggesgaard.
Hun erkender, at det ikke altid vil være enkelt og uproblematisk at være ledere og medarbejdere i samme fagforening.
»Der vil opstå dilemmaer, og lederen kan komme i en situation, hvor hun oplever LFS som sin modpart. Men lederne kan godt bruge LFS, og derfor har vi også lederkontaktpersoner for hvert af de tre områder.«