Arbejdsløse finder selv arbejde

Af Niels Andersen, faglig sekretær i LFS

Frit valg, PGU og Net CV giver ikke job

Hvis de arbejdsløse får arbejde, finder de det selv. De private firmaer er dårligere end AF (Arbejdsformidlingen). Arbejdsgiverne bruger ikke kæmpe database med CV’er på de arbejdsløse.

»Lad være med at bruge penge på firmaer som Jobvision, hvor man først bliver overladt til sig selv og sin skærm og dernæst kaldt til »samtale« på 10 minutter, hvor ens ønsker og behov bliver nægtet, og man føler sig nedgjort og umyndiggjort, fordi man er arbejdsløs «.

Historien er en af mange, der fulgte retur med de spørgeskemaer, som LFS i marts sendte ud til de arbejdsløse. 267 kom tilbage. Hensigten med undersøgelsen er at belyse, om den reform som regeringen kalder »Flere i arbejde« – lever op til sit navn.

Indsatsen for at få flere i arbejde, skal nu tage udgangspunkt i den enkelte arbejdsløses situation og prioritere at skaffe job hurtigst muligt. Alle skal have deres CV på nettet, og jobsøgning og jobtræning prioriteres højt.

For regeringen var det afgørende, at den enkelte ledige fik størst mulig valgfrihed, til selv at vælge et privat firma til at hjælpe sig i stedet for AF.

De arbejdsløse finder selv arbejdet
Godt 40 pct.af de arbejdsløse har fået arbejde i den periode undersøgelsen omfatter. Undersøgelsen viser at 88 pct. selv har fundet det nye arbejde. AF har skaffet arbejde til 11 pct., medens de private firmaer har skaffet arbejde til 1 pct.

Pia Ludvigsen fra LFS’ daglige ledelse siger:

»Der er ledige pædagogjob i København, og medlemmerne søger dem selv. Det er ikke overraskende, at AF kun har skaffet arbejde til ret få, da de pædagogiske arbejdspladser traditionelt ikke benytter AF. At de private firmaer i undersøgelsen ikke kan skaffe job, kan godt undre noget da det jo er det, de er hyret til«.

De arbejdsløse peger i deres vurdering på, at AF er bedre end de private firmaer til at hjælpe dem tilbage i job. Men der er også kritik af AF. »AF-systemet er rigidt, tungt og fyldt med love/regler/bureaukrati. Systemet er til for at overvåge – ikke at hjælpe«.

Det kommer ikke bag på A-kasseleder Gert Rasmussen, at AF også får sin portion kritik:

»Med de nye regler er en del af rådgivningen med de ledige flyttet fra AF til de private firmaer. AF får på den måde en mere kontrollerende rolle. Dels kontrollen i forhold til de ledige – som de hele tiden har haft, men oveni kommer så kontrollen af de private firmaer, som opgaven nu er lagt ud til«.

PGU giver ikke job
Det er dog ikke alle, der har lige let ved at få nyt arbejde.

Det fremgår markant af undersøgelsen, at arbejdsløse PGU’ere har sværest ved at få nyt job. Pædagoger, klubpædagoger og arbejdsløse med en anden uddannelse får lettest nyt job, og sågar ufaglærte får lettere job end PGU’erne.

Britt Petersen, formand for LFS, kommenterer:

»Vi ved det godt. Problemet er PGU’en som ungdomsuddannelse. Her kommer de færdige PGU’ere ud, ret unge og uden erfaring, men 1.000 kr. dyrere end en pædagogmedhjælper. Derimod fungerer PGU’en fint, når den bruges som kompetenceudvikling af allerede ansatte medhjælpere. Her er både alder og erfaring i orden, og økonomien er heller ikke et problem i Københavns kommune«.

Undersøgelsen peger dog på, at også lidt ældre PGU’ere har svært ved at finde arbejde igen. Der er intet – i undersøgelsen – der peger på at de lidt ældre pædagoger ikke kan få nyt job, om end det fremgår, at de som regel er ledige i en længere periode end deres yngre kollegaer, inden det lykkedes.

De private firmaer dårligere end AF
AF i København står fortsat som arrangør af de fleste af de jobsøgningsaktiviteter, som de arbejdsløse i LFS bliver tilbudt. En sammenligning af en række forskellige jobsøgningsaktiviteter peger på, at de arbejdsløse er mest tilfredse med aktiviteter som AF står for. Der er størst kritik af jobklubberne, som de private firmaer kører næsten halvdelen af. Generelt ligger tilfredsheden på lidt over 50 pct. når der ses på AF aktiviteterne, medens kun 30 pct. er tilfredse med jobklubberne.

»…så sad vi med fri adgang til Internettet og besked om at kikke på jobportaler. Kursuslederen har så haft 3-4 kursusdeltagere inde til ”sparring”. Dvs. jeg blev taget ind til samtale sammen med en medkursist og i 10 minutter!! blev mit privatliv blotlagt i overværelse af en fremmed «.

Men det er de færreste, der har fået mulighed for at vælge, om de overhoved overhoved vil tilknyttes et privat firma – og i anden række hvilket. Kun 13 pct. angiver, at de af AF har fået at vide, at de kan vælge hvilket privat firma, de vil benytte. Kun 11 pct. har fået at vide, at de kan klage over firmaet, hvis de er utilfreds.

Pia Ludvigsen kommenterer: »Vi vil ikke acceptere, at vore medlemmer automatisk bliver overført til private firmaer, som så oveni købet giver dem en dårlig bistand«.

Alle arbejdsløse skal have deres CV på nettet. Hensigten er at arbejdsgiverne så kan kontakte dem med jobtilbud. Det er dog kun fem arbejdsløse ud af 247, der har været kaldt til jobsamtale på baggrund af deres CV.

Det er i skærende kontrast til, at 126 arbejdsløse angiver at de flere gange om ugen er inde og tjekke, om der er henvendelser på CV’et.

»Der er et stort misforhold mellem den vægt,systemet lægger på effekten af CV’er på nettet, og så virkeligheden. Det er ok at de arbejdsløse lærer at lave gode CV’ere, men man giver dem nederlag på nederlag, hvis de flere gange om ugen konstaterer, at ingen gider se på dem«, siger Pia Ludvigsen.

Pæne karakterer til A-kassen
Selv om A-kassens hovedopgave er at udbetale understøttelse til de arbejdsløse, blev der også i undersøgelsen spurgt til hvor tilfredse de arbejdsløse er med A-kassen. Ud af de 234, der angiver at de har fået vejledning og information om de gældende regler fra A-kassen, angiver de 72 pct. at de er tilfredse eller meget tilfredse. 16 pct. siger hverken eller, og 12 pct. angiver at de er utilfredse eller meget utilfredse. De arbejdsløses vurdering af A-kassen ligger således markant højere end tilfredsheden med AF og de private firmaer.

»Det er godt at blive informeret både skriftligt og mundtligt. Ved mødet kan man stille spørgsmål og få forklaret ting, og det skriftlige materiale kan gemmes og bruges som opslagsværk. Bliv endelig ved på den måde«.

Der er 36 der har skrevet supplerende kommentarer til A-kassens indsats. Ikke alle er lige positive.

Gert Rasmussen kommenterer: »Dem glæder vi os nu til at kikke nærmere på. Vi ved godt, at de arbejdsløse ofte står i en presset situation, så den hjælp vi skal give dem skal helst være ok. Det syntes jeg også tallene peger på. Vi vil nu sætte os, sammen med medarbejderne i A-kassen, og gennemgå undersøgelse og kommentarer, så vi i fremtiden kan gøre det endnu bedre«.

Hvad sker der så
De fem hovedkonklusioner der træder frem af de mange tal og kommentarer, er på sin vis både overraskende og forventelige, men nu dokumenteret af de arbejdsløse selv. Der skal nu tages stilling til, hvordan fagforeningen kan medvirke til, at hjælpen til de arbejdsløse bliver bedre. Derfor behandler hovedbestyrelsen undersøgelsen på deres møde i juni.

Pia Ludvigsen slutter: »Jeg forventer vi blandt andet beslutter, at der nu skal afholdes møder med AF og nogle af de private firmaer, for at finde ud af hvordan de kan gøre det bedre. De mange kommentarer skal på den måde bruges aktivt, til at få systemet til at fungere bedre. Så jeg vil gerne takke de mange, der gjorde sig den ulejlighed at svare på spørgsmålene«

LFS har sendt spørgeskema til samtlige medlemmer der siden januar 2003 og frem til februar 2004 har modtaget dagpenge fra A-kassen. Besvarelsesprocenten er forventeligt ikke særlig stor, da flere kun har modtaget dagpenge 1 eller 2 uger i foråret 2003, og andre har fået arbejde inden for andre fagområder. Der blev udsendt 976 skemaer. Af disse kom 12 retur, grundet ubekendt addresse. I alt 267 har besvaret spørgeskemaet. Det giver en besvarelsesprocent på 28 pct. Du kan læse mere om undersøgelsen på www.mitlfs.dk