I København fyrer man da de pædagoger, der er brug for

”Det undrer os såre, at Københavns kommune er så hurtige til at trække fyringskortet, og at fyringerne ofte udvikler sig så brutalt, som de gør. Det er påfaldende i en tid med katastrofal mangel på pædagoger og andre velfærdsmedarbejdere,” siger Jan Hoby, næstformand i LFS, som mener, at der har spredt sig en usund kultur - blandt andet fordi den juridiske enhed i kommunen er alt for langt væk fra områderne.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Sagen om Michael Gradenwitz, der beskrives på de foregående sider, er et eksempel på en tendens, som er lille i antal, men som har voldsomme konsekvenser for den enkelte medarbejder, fortæller Claus Reffstrup fra LFS.

Han har gennem de seneste to år set mellem 10 og 20 lignende sager, hvor en ellers erfaren mangeårig medarbejder uden ”pletter på personalesagen” pludselig bliver part i en voldsom påstand-mod-påstand sag.

”Mønsteret er, at der hurtigt sker en konfliktoptrapning, hvor én enkelt forælders eller kollegas klage kan resultere i voldsomme konsekvenser. Vi ser det i sager, hvor der måske er en lidt usikker pædagogisk leder, som søger råd i Københavns Kommunes juridiske enhed, Koncernservice, i daglig tale omtalt som KS. Her har vi adskillige gange oplevet, at man ikke råder de pædagogiske ledere til at få undersøgt sagerne ordentligt, høre alle parter og søge en mindelig løsning,” siger Claus Reffstrup, der oplever, at det virker som der i stedet rådes til, at man giver den fuld skrue og fyrer folk med det samme.

Fyr først, spørg bagefter

”Rådgivningen handler altså tilsyneladende ikke om at løse problemerne og at fastholde de pædagoger, som ellers er en mangelvare, men om hvordan man hurtigst og mest effektivt kan skaffe sig af med folk,” siger Claus Reffstrup, der gang på gang må påtale, at sagerne bygger på manglende notater, notater der bliver ændret med tilbagevirkende kraft og manglende partshøring af de medarbejdere, det handler om.

”Vores oplevelse er, at hvis sagen først ruller, er der intet, vi kan gøre. De oplysninger, der bliver indhentet og ført i sagen, er aldrig til medarbejderens fordel. Man går målrettet efter at bygge en sag op – ikke efter at belyse den.”

De fleste sager løses med dialog

Claus Reffstrup pointerer, at der er masser af sager, som klares ukompliceret ude i dagtilbuddene.

”Den erfarne og sikre pædagogiske leder hører selvfølgelig begge parter og forsøger at få dem til at se hinandens perspektiver. Og så finder man i langt de fleste tilfælde en forståelse. Der kan være tale om misforståelser, og der kan være tale om fejl, som man gerne vil beklage. Men det er skræmmende, hvis man i Københavns Kommune vil have en kultur, hvor man er dømt på forhånd, og hvor pædagogiske medarbejdere aldrig på noget tidspunkt i deres karriere kan lave en fejlvurdering eller have en dårlig dag, uden at det får alvorlige ansættelsesretslige konsekvenser,” siger Claus Reffstrup.

Umenneskeligt pres

Claus Reffstrup understreger, at LFS aldrig vil anfægte en afskedigelse, hvis en pædagogisk medarbejder har anvendt unødig magtanvendelse eller på anden vis har forbrudt sig mod regler, god pædagogisk faglighed eller ordentlig kollegial opførsel.

”Men hvis der er tale om påstand mod påstand, må almindelige retsprincipper gælde. Især hvis der er tale om medarbejdere, der aldrig tidligere har modtaget en advarsel eller har haft en sag. I et retssamfund er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist,” siger Claus Reffstrup.

Han har eksempelvis stået med en sag, der har trukket ud i tre år.

”Der var tale om en pædagog, hvor en mor beskyldte hende for vold. Medarbejderens påstand var, at hun havde været nødt til at bruge en stop-hånd for at undgå, at andre børn kom til skade, da et meget udadreagerende barn kom stormende ind i et rum. Københavns Kommune ville give medarbejderen en advarsel, hvilket ville have alvorlige konsekvenser for hende i personalemappen. Det hænger jo ved og gør det svært at søge nyt job. Vi gik ind i sagen og havde juristerne i FOA med, og vi var parate til at gå hele vejen. Det tog tre år, før sagen kunne komme for retten. En uge før retssagen trak kommunen advarslen tilbage. På det tidspunkt havde medlemmet levet med den sag over hovedet i tre år. Det er umenneskeligt.”

Sygestatistikken skal være pæn

Mønsteret er det samme i sygefraværssager, siger faglig sekretær Bente Zingenberg.

”Vi oplever, at der kan være langt fra de smukke ord om fastholdelse af medarbejdere, der er blevet syge, og så virkeligheden. Det er jo superærgerligt i en tid med pædagogmangel. Der er i min optik sket en forråelse i de år, hvor jeg først var fagligt aktiv som fællestillidsrepræsentant og derefter blev ansat som faglig sekretær. Lederne er pressede ovenfra, og de får hele tiden besked på at nedbringe sygefraværet, så kommunen kan præsentere pæne tal,” siger Bente Zingenberg, der i sine forhandlinger med de enkelte arbejdspladser typisk får at vide, at lederen agerer efter rådgivning fra KS.

”Noget tyder på, at KS meget hurtigt råder lederne til at fyre folk i stedet for at forsøge at fastholde. Det betyder, at man ofrer medarbejdere, der måske endda er blevet syge af deres arbejde,” siger Bente Zingenberg.

Covid-19 senfølger - og fyring

LFS er nu begyndt at få fyringssager på medarbejdere, der er langtidssyge med covid-19 senfølger.

”Der er i flere tilfælde tale om medarbejdere med mange års tro tjeneste bag sig, som så bliver syge og får senfølger i en pandemi. De bliver fyret på grund af for højt sygefravær. Det er råt. Og måden, man gør det på, når sagerne kommer i KS, kan være direkte brutal,” siger Bente Zingenberg, som understreger, at det er legitimt og efter loven at afskedige medarbejdere med meget sygdom, hvis det ikke er foreneligt med arbejdspladsens drift.

”Men det, vi oplever, er, at det bliver gjort på en beskidt måde. Vi får indtryk af, at KS råder lederne til at lave negative beskrivelser om manglende arbejdsevne mv., som rækker ud over de nøgterne og saglige facts omkring det faktuelle sygefravær,” siger Bente Zingenberg.

Ni ud af 10 vil ikke tilbage

Claus Reffstrup kan supplere med en helt aktuel sag, hvor en medarbejder er ved at blive afskediget på grund af sygdom:

”Hun har været på arbejdspladsen i mere end 40 år. For nogle år siden havde hun en fraværsperiode på to til tre måneder på grund af alvorlig sygdom i familien. Så fik hun covid-19 sidste år, fik alvorlige senfølger og var hospitalsindlagt. Hun er tilbage på deltid imod lægens råd, fordi hun er bange for at miste sit job, men det ændrer ikke ved, at hun er varslet afskedigelse på baggrund af sygdom. Det virker ikke, som om KS nogen sinde har hørt om forsøg på fastholdelse,” siger Claus Reffstrup.

Den behandling, medarbejdere i Københavns Kommune får, når de bliver fyret på grund af sygdom, får konsekvenser. For det betyder i de fleste tilfælde, at de ikke ønsker at vende tilbage til Københavns Kommune, hvis de bliver raske, siger Bente Zingenberg.

”Ni ud af 10 giver udtryk for, at de ikke vil søge tilbage til kommunen. De søger uden for København. Det er jo beklageligt. Værre er det, at vi har en række ødelagte mennesker i kølvandet af de værste afskedssager.”

Pressede pædagogiske ledere

LFS har flere gange forsøgt at få en dialog med KS om forholdene, siger Jan Hoby, som er næstformand i LFS.

”Men det er ikke vores erfaring, at der er et ønske om en anden kurs. Der er efter min mening tale om en usund kultur med et meget hårdt menneskesyn. Problemet er understøttet af den store fejl, man lavede, da man oprettede Koncernservice i stedet for at have juristerne i de enkelte forvaltninger, så de kunne have en føling med området. Det virker som om, det helt er gået hen over hovedet på KS, at der er rekrutteringsproblemer i København, og at det ikke hjælper, at kommunen får ry for at være en dårlig arbejdsplads. Kommunen forsøger at rekruttere. Men som personalepolitikken udøves, er der noget i udstillingsvinduet, som ikke findes i baglokalet,” siger Jan Hoby.

Han oplever, at der er opstået en forråelse, som rækker fra den enkelte pædagogiske leder videre op i systemet og helt til KS.

”De pædagogiske ledere er pressede. De er bange for forældreklager, og hvis de så også får at vide oppefra, at de skal skabe ro, så vælger de nogle gange at ofre en medarbejder. Søger de rådgivning i KS, virker det, som om de bliver rådet til at afskedige,” siger Jan Hoby.

Lærerne mærker det også

Det er ikke kun LFS, der oplever udfordringer i samarbejdet med KS.

Lars Sørensen er formand for Københavns Lærerforening, og han kan nikke genkende til, at sagerne optrappes.

”Der er tendens til, at sagerne meget hurtigt får et juridisk og ikke et personalepolitisk forløb. Der fokuseres på paragraffer og afskedigelse frem for på løsninger. Vi har i årenes løb gentagne gange forsøgt at italesætte problemet, men det har indtil videre ikke resulteret i en varig holdningsændring,” siger Lars Sørensen, som har den oplevelse, at noget af problemet kan tilskrives det faglige niveau:

”Vi møder jævnligt uerfarne medarbejdere, og det virker, som om der er en vis personaleudskiftning i KS,” siger Lars Sørensen.

Politikere må træde i karakter

Lene Munck, som er centerchef i Center for Personalejura og HR i Koncernservice har ikke villet stille op til interview. Hun har i stedet sendt en skriftlig kommentar:

”Vi lægger naturligvis meget stor vægt på at sikre en ordentlig og professionel håndtering af personalesager i Københavns Kommune i et tæt samarbejde med forvaltningerne. Derfor kan vi heller ikke genkende det overordnede billede, vi har fået præsenteret fra artiklen. Vi stiller dog gerne op til et dialogmøde med ledelsen i LFS for en nærmere drøftelse”.

Jan Hoby siger, at der gennem årene har været afholdt talrige dialogmøder, men at erfaringen er, at det ikke rykker.

” Kommunen forsøger at rekruttere. Men som personalepolitikken udøves, er der noget i udstillingsvinduet, som ikke findes i baglokalet,” siger Jan Hoby.

Bedre sent end aldrig

Det har vist sig umuligt for LFS Nyt at få de ansvarlige politikere til at forholde sig til kritikken.

LFS Nyt har flere gange forsøgt at få en kommentar fra den øverste politiske arbejdsgiver, overborgmester Lars Weiss, men forgæves. Det samme gælder børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen.

Jan Hoby finder det beskæmmende, at der ikke er nogen politikere, der vil stille op.

”De er de reelle arbejdsgivere for alle parter. De er sig slet ikke deres ansvar bevidst,” mener Jan Hoby.

Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen sendte spørgsmålene videre til forvaltningens administrerende direktør Tobias Børne Stax, som har svaret skriftligt:

”Ledelsen i LFS har drøftet sagerne med mig i overordnede vendinger, og jeg tilbød der, at jeg ser på de konkrete sager. Jeg er nødt til at kende de konkrete sager, hvis jeg skal agere, så jeg venter nu på en tilbagemelding fra LFS ”.

Jan Hoby har takket ja til invitationen og siger lakonisk:

”Bedre sent end aldrig. Vi har påpeget de her udfordringer i årevis. Men det er da dejligt, hvis der er vilje til at se på det.”