LFS-arrangement: Oplæsninger fra Outsiderens Skriveskole
Når lidelser bliver ord
Foreningen Outsideren har særligt fokus på at give stemme til mennesker, der har prøvet psykiske lidelser på egen krop og sjæl. Et nyd skud på stammen blandt de mange aktiviteter er Outsiderens Skriveskole, som er en litteraturuddannelse for mennesker, der har haft oplevelser med psykiatrien helt tæt inde på livet, og som skaber kunst ud fra deres meget forskellige livserfaringer.
LFS får den 27. november 2018 besøg af tre af skriveskolens elever, som læser op af deres egne tekster og kommer med bud på, om litteratur kan bruges til netop behandling af vanskelige psykiske kriser, samt hvad det betyder for dem at give det uforståelige form.
Oplæsningerne vil blive ledsaget af små interviews, hvor skolens leder taler med forfattereleverne. Vi vil her undersøge, hvor den smukke litteratur og kunst starter i de liv, der måske ellers leves kaotisk og i brudstykker. Samtalerne inviterer lytterne ind med spørgsmål og kommentarer.
Tid og sted
LFS inviterer til litteraturoplæsning ved elever fra Outsiderens Skriveskole. Det foregår tirsdag den 27. november 2018 klokken 18.00 til 20.00 i LFS, Rosenvængets Allé 16, 2100 København Ø i sal A (indgang via porten i Sorøgade 6) kl.18-20. Dørene åbnes kl. 17.30, og der vil være sandwich og vand til de tilmeldte. Tilmelding her