Alkoholskaden var tys-tys

Ann Rolander var i syv år støttepædagog for en yngre mand med alkoholskader. Han var over 30, før han blev udredt og fik diagnosen føtalt alkoholsyndrom.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

”Historien var i mange år, at han var født med navlestrengen om halsen, og at det var baggrunden for hans vanskeligheder,” fortæller Ann Rolander, der blev ansat som støttepædagog for manden, da han blev udad reagerende, og andre begyndte at blive bange for ham. Han blev i den forbindelse også udredt af en neuropsykolog, som kunne fortælle, at hans kognitive handicap handlede om alkoholskader.

”Vi kunne hjælpe ham på en helt anden måde, da vi først fandt ud af, hvad baggrunden for hans problemer var. Han var, som så mange andre med alkoholskader, meget urolig og havde svært ved at fokusere. Han havde også en lav frustrationstærskel og var samtidig ude af stand til at sætte ord på de frustrationer, han oplevede,” fortæller Ann Rolander.

Søskende blev lettede

Ann Rolander er uddannet psykoterapeut og hun brugte low arousal som gennemgående metode, samtidig med at hun støttede ham i, hvordan han kunne finde ro i sin krop, og hvordan han kunne få italesat sine følelser.

”Han udviklede sig meget i årene efter, fordi vi netop kunne brug den viden, der er om mennesker med alkoholskader, fortæller Ann Rolander.

Hun er overbevist om, at diagnosen kom så sent, fordi alkoholskader er tabuiserede.

”Der var tale om en familie i den velhavende del af Nordsjælland, og det var tys-tys at tale om. Men det var faktisk en stor lettelse for mandens søskende, da han fik sin diagnose. Forældrene var døde på det tidspunkt, men de to søskende fik en helt ny forståelse af deres opvækst,” fortæller Ann Rolander, som er medstifter af foreningen ’FASD - mennesker med medfødt alkoholskade’.

”Der går så mange mennesker rundt derude, der ikke får den rigtige støtte, fordi der er for lille viden om alkoholskader. Derfor vil jeg gerne være med til at udbrede kendskabet mere,” siger Ann Rolander.

Low arousal

Low arousal er en pædagogisk metode til at forsøge at undgå, at mennesker bliver sensorisk og følelsesmæssigt overstimulerede og ender i konflikter. Metoden bygger på princippet om at nedtrappe udfordrende adfærd ved selv at bevare selvkontrollen og ved at lytte og forstå for at kunne finde en løsning på de konflikter, der opstår.