Indretning i vuggestuen:
Rod er ikke inspirerende for små børn
Bliver legetøjet i jeres vuggestue også skovlet ned i kasser lige før lukketid, og er stuerne indrettet efter princippet ”rod er hyggeligt”? I klynge G på Amager er indretning blevet en del af pædagogikken
Tekst: Hedda Maj Jensen
Foto: Hedda Maj Jensen, Susanne Staffeldt og Christian Petersen
Legetøj spredt over hele gulvet, kasser med ubestemmeligt indhold, spraglede mønstre og farver overalt. Dette er nok ikke et særsyn i danske vuggestuer.
Klyngeleder Charlotte Mauritzen har imidlertid valgt at sætte fokus på, at indretning og de fysiske rammer i institutionen understøtter pædagogikken og skaber et miljø, som børnene trives i. Sammen med professor i pædagogisk psykologi Charlotte Ringsmose fra Aarhus Universitet og designer Susanne Staffeldt, forfattere til bøgerne ’Rum og Læring - om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven’ og ’Rum og læring for de mindste’, er hun derfor gået i gang med at gentænke rummene i klyngens institutioner.
Der er forskel på, hvad voksne og børn kan trives i
Charlotte Ringsmose har som forsker og forfatter været i mange institutioner og har observeret, hvordan voksnes og børns behov kan være meget forskellige.
”I institutionen har vi ansvar for grupper af børn, og der vil naturligvis være en variation af behov inden for de grupperinger. Vi skal imødekomme dem alle sammen. Derfor falder det mig altid lidt for brystet, hvis man taler om personlig smag, og fx som voksen argumenterer med, at man trives godt i rod. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad du eller jeg synes om noget som helst. Det handler om børnene og at få skabt nogle miljøer, som imødekommer børnenes behov,” siger Charlotte Ringsmose.
Gør verden overskuelig
Skal man imødekomme børnenes behov, skal man gøre verden overskuelig for de små børn, samtidig med at man inviterer dem ind til leg og samvær, fortæller Charlotte Mauritzen.
”Det skal være overskueligt, men også inspirerende. Jeg tror ikke, det er inspirerende for børn at være i rod. Børnene kan selvfølgelig have gang i noget, som ligner rod for mig, men så har de selv organiseret det og kan derfor navigere i det. Det er noget andet, end at tingene roder på forhånd,” siger Charlotte Mauritzen. Charlotte Ringsmose er enig:
”Det er børn, som er ved at udforske og få begreb om verden, og hvis verden er uorganiseret og kaotisk, så bliver man uorganiseret og kaotisk i hovedet. Hvis de er trygge og trygt tilknyttet til de voksne, så begynder de at gå på opdagelse. Det er en del af det at tilegne sig verden. Derfor er det også vigtigt at have miljøer, hvor man kan udforske og putte ting i munden og vise det til de voksne og skabe relation og samtale. Hvis miljøerne er ”uordnede”, bliver erfaringer kaotiske, og hvis miljøerne er ordnede, kan børnene bedre selv systematisere deres erfaringer,” siger Charlotte Ringsmose.
”Det handler om at skabe nogle miljøer, hvor børnene bliver udfordret, men samtidig også skaber tryghed,” konkluderer Charlotte Mauritzen.
Konkret leg
Designer Susanne Staffeldt arbejder med indretning og inventar i daginstitutioner.
”Helt små børn har brug for ”konkreter”. De kan ikke fantasere sig til alt muligt, lige som børnehavebørn begynder at kunne. De små børn har derfor ikke brug for lige så mange forskellige materialer, som kan kombineres på mange forskellige måder. De kan ikke i særlig høj grad lege noget, de ikke har kendskab til. De kan fx ikke bygge noget og lege, at det er noget andet,” siger Susanne Staffeldt.
Den konkrete leg kan fx være, at man har store biler eller rat og leger, at man kører bil eller bus. Der skal gerne være plads til flere i stedet for, at legetøjet eller ”lege-pladsen” kun giver plads til én. En måde at få ting til at ske mellem børnene er ved at have flere af hver ting. Fx to bilrat ved siden af hinanden i stedet for ét, to af de samme dukkevogne, to køkkener, steder hvor man kan sidde overfor hinanden og lege og så videre.
”På den måde er det lettere for børnene at spejle sig i hinanden, man kan deltage sammen, styrke positive relationer og starte små børnefællesskaber,” siger Charlotte Ringsmose, Charlotte Mauritzen og Susanne Staffeldt.
Mødet med dagtilbuddet – gør klar til leg
De tre samarbejdspartnere er enige om, at det handler om at skabe et dagtilbud, hvor børnene kommer ind om morgenen og føler sig godt tilpas og har lyst til at komme i gang med at lege og udforske, og hvor den fysiske indretning er lavet sådan, at man kan få gode møder mellem voksne og børn.
”Man kan godt risikere at komme ind i et miljø, hvor man slet ikke bliver inviteret til noget. I nogle institutioner er der nærmest ingenting. I mange vuggestuer er der for meget gulvplads, hvor børnene skal have en leg midt ude på et gulv, eller tingene ligger lidt spredt rundt omkring. Det er jo ikke en god invitation til en leg. Der skal være gjort klar, så man bliver inviteret ind i noget. Der skal være noget som børnene kan genkende. De leger jo det, som de kender hjemmefra – fx kan de genkende et køkken, hvor de kan lave mad og servere det for de voksne,” siger Charlotte Ringsmose.
”Tingene skal være gjort klar og ikke bare ligge nede i en kasse. For hvis det ligger der, bliver den bare vendt på hovedet. Det er så vigtigt for de små børn, at tingene er tydelige ”Hvad kan jeg her”. Miljøet skal lægge op til, at der skabes interaktioner mellem børnene, og at børnene også kan introduceres til leg af de voksne,” siger Susanne Staffeldt.
Tilgodese både fysisk aktivitet og ro
”Man kan nogen gange se såkaldte ”spøgelsesbørn”, der går hvileløst rundt, men det ser vi ikke på samme måde, når vi laver miljøer, hvor det er tydeligt, hvad man kan, og hvor det er ligetil at gå i gang med legen. Susanne har hjulpet os med både at skabe miljøer, hvor vi kan få ro, og hvor vi kan bruge vores krop, og miljøer hvor vi kan gå ind i nogle bestemte lege. Miljøer som tilgodeser alt og alle,” siger Charlotte Mauritzen.
”Når institutioner begynder at ændre rummene og sætte legemiljøer op, kan de se virkningen med det samme. Og de kan også se, at det gør tingene lettere for dem selv,” siger Charlotte Ringsmose.
Ændret praksis
”Vi skal også lære som pædagoger, at vi skal fordele os i rummene og ikke sidde i en klump, så vi kan organisere, udfordre, understøtte og sætte i gang i legen. Det kan godt være en udfordring, at man skal være så bevidst om, hvor man sætter sig. Men der, hvor den voksne placerer sig, er der, hvor børnene grupperer sig. De tydeligt klargjorte legemiljøer kan dog hjælpe pædagogerne med at ændre praksis og fordele sig,” siger Charlotte Mauritzen.
Susanne Staffeldt er klar over, at man ikke bare kan skabe nogle rum, og så har man et godt børnemiljø: ”Pædagogikken, organiseringen og rummet hænger uløseligt sammen. Hvis man laver ændringer af rummet og bliver ved med at gøre, som man altid har gjort, så virker det ikke. Så det er faktisk noget af et arbejde,” siger hun.
”Rummet kan også hjælpe den voksne til at få den gode kontakt med børnene og skabe den legende glædesfyldte relation med børnene,” siger Charlotte Ringsmose, og Charlotte Mauritzen tilføjer: ”Medarbejderne får på den måde udvidet deres verden og kvaliteten af deres faglighed.”
Faglighed og tilknytning
Arbejdet med at ændre på rummene i institutionerne kan også hjælpe med at udvikle fagligheden hos pædagogerne.
”Man kan få en helt anden relation til børnene, fordi man kommer tættere på dem på en anden måde, og man ser dem, så det bliver lettere at aflæse deres også nonverbale intentioner. Det bliver tydeligt, hvad de gerne vil, fordi man hele tiden er omkring børnene,” siger Charlotte Mauritzen.
Charlotte Ringsmose mener, at miljøet i en vuggestue skal skabe rum for barnets tilknytning til de voksne,
fordi behovet for at knytte sig til de voksne er meget stærkt for de små børn. Det med at lege og udforske kommer, når tilknytningen er på plads.
Susanne Staffeldt har set eksempler på dårligt miljø i forhold til tilknytning:
”Jeg ser vuggestuer, hvor personalet går på skift mellem stuerne, hvor børnene bliver rykket meget rundt i løbet af en dag, eller hvor der er op til 17 børn samlet på en stue,” beskriver hun, og Charlotte Ringsmose supplerer:
”Der er nogle, der tror, det fungerer, men det gør det ikke. Når børnene ikke får den tilknytning, så giver de op. De vil protestere i nogen tid, men derefter resignerer de, og så er det, deres udvikling for alvor er truet. Det skal være små grupper med kendte voksne og kendte børn. Små børn kan slet ikke relatere sig til så mange.”
Legemiljøer
Charlotte Ringsmose nævner flere helt konkrete ideer til indretning af legemiljøer. En af dem er stå-legemiljøer i børnehøjde, fordi små børn bevæger sig rundt og søger hen til ting og prøver dem af. Desuden skal de voksne fordeles ved ”legemiljøerne”, så børnene også fordeler sig. Små børn kan nemlig endnu ikke hæmme aggressioner på samme måde, som de kan senere. Derfor er det godt, at de bliver spredt og kan komme tæt på de voksne.
Charlotte Mauritzen uddyber: ”Hvis de voksne sidder oppe ved et voksenbord, så kan børnene ikke komme til at lege på samme måde, som de kan, når de kan gå rundt ved stå-legemiljøer”.
Man skal også være opmærksom på, hvordan legetøjet er stillet frem og mængden af det.
”Man sætter legetøjet frem, så det er indbydende og klar til leg, Men man skal også huske at spørge sig selv, hvor mange børn der reelt er plads til i de forskellige legemiljøer og så tilpasse mængden af legetøj til det. Ofte skal der meget færre elementer til, da man fx alligevel ikke kan sidde ti om en bilbane,” siger Susanne Staffeldt.
”Der skal kun stilles det legetøj frem, som børnegruppen er optaget af, man skal hele tiden kunne lægge frem og tage væk, så det bliver ved med at være overskueligt. Vores mål er at lave et ”legetek” med temakasser og så skifte legetøjet ud løbende,” siger Charlotte Mauritzen.
Endnu en ting, der er vigtig, når man laver legemiljøer er, at man laver dem på en rolig baggrund. ”Hvis man leger LEGO på et farvestrålende og mønstret underlag, kan man knap nok se klodserne,” siger Susanne Staffeldt.
” Vi har også bevidst valgt alle farverne i institutionen, og hvorfor de skal være, hvor de er. Det skal hverken være for forvirrende eller for kedeligt. Lige som med alt det andet, skal der både skabes ro og liv,” siger Charlotte Mauritzen.
Litteratur:
Charlotte Ringsmose og Susanne Staffeldt har sammen skrevet bøgerne Rum og Læring -om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven og Rum og læring for de mindste. I bøgerne forenes forskning og teori i udviklingen af dagtilbuddenes fysiske miljø. Rummenes udformning har betydning for det, der finder sted. Der skabes en sammenhæng mellem teori og praksis, og der gives bud på, hvordan institutioner kan indrettes med henblik på at skabe optimale rammer for det pædagogiske arbejde.