Trivsel i København?
Mere end 31.000 medarbejdere i Københavns Kommune har besvaret årets store trivselsundersøgelse. Det er en rekordhøj svarprocent på 86, og resultaterne viser, at den overordnede jobtilfredshed er gået frem. Tallene fortæller også, hvad der er vigtigt for at gå glad på arbejde: Jobbet skal være meningsfuldt, samarbejdet skal være godt, og man skal opleve indflydelse på sit arbejdsliv.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Det går fremad med jobtilfredsheden blandt medarbejderne i Københavns Kommune. Når man spørger, om de er tilfredse med deres job og giver dem valget mellem syv svarmuligheder, hvor syv er den højeste og et den laveste, ligger gennemsnittet på 5,4. Det er en fremgang på 0,2 fra den tilsvarende undersøgelse i 2015, hvilket er markant, når man ser på det store antal besvarelser.
Formand for LFS Britt Petersen er umiddelbart tilfreds.
”Trivselsmålinger er øjebliksbilleder, og det, der er interessant, er, om der er positiv bevægelse. Og det tyder resultaterne på,” siger Britt Petersen.
Resultaterne af trivselsundersøgelsen tyder på, at det er indholdet i jobbet og meningsfuldhed, der har størst betydning for, om man går glad på arbejde. Det resultat gælder for alle medarbejdere på tværs af forvaltninger. Samarbejdet med kollegerne og indflydelse på forandringer på arbejdspladsen har også stor betydning for trivsel og motivation.
Tillidsdagsordenen sætter aftryk
Medarbejderne i Børne- og Ungdomsforvaltningen, BUF, er den gruppe, der angiver at opleve størst indflydelse, og som lægger mest værdi i ”tilfredshed med den kvalitet, de kan levere”.
Britt Petersen tror, at det er afledte effekter af Tillidsdagsordenen:
”BUF er den forvaltning, der er nået længst med den praktiske forankring af Tillidsdagsordenen i blandt andet MED-aftalen. Der har været stort fokus på arbejdsfællesskaber og på den fælles kerneopgave. Det matcher med, at medarbejderne i BUF allerede oplever indflydelse, og at de angiver, at det har stor betydning for deres trivsel, når de kan levere god kvalitet,” siger Britt Petersen.
Trivsel og motivation fordelt på forvaltninger
Der er forskel på forvaltningerne, når man ser på de enkelte medarbejderes trivsel og motivation i arbejdet. Der har været mulighed for at svare på en syv-punkts skala, hvor syv var det højeste og et det laveste.
Kilde: Trivselsundersøgelse 2017. Københavns Kommune. Rambøll
Flest trusler - og højest trivsel
Trivselsundersøgelsen viser, at der ikke altid er direkte sammenhæng mellem trivsel og de belastninger, man møder i jobbet- i hvert fald ikke, hvis der bliver taget hånd om medarbejderne. Som eksempel er der markant flere medarbejdere i Socialforvaltningen, der møder trusler om vold, end i de øvrige forvaltninger. Alligevel ligger SOF blandt de forvaltninger, der scorer bedst på trivsel og motivation.
Kilde: Trivselsundersøgelse 2017. Københavns Kommune. Rambøll
Ledere (og dagplejere) trives bedst
Der er markante forskelle på trivslen, når man ser på faggrupper. Der er tydeligvis mere trivsel forbundet med at være leder. Enkelte faggrupper glimrer dog ved meget høj trivsel trods mangel på stjerner på skuldrene. Især dagplejerne stikker ud med trivselstal, der overstiger de fleste ledergruppers.