Terrorisme begynder med vrede unge mænd

Politikerne ophøjer radikalisering til et særligt fænomen, der skal bekæmpes med særbevillinger, politi og efterretningstjeneste. Men svaret er socialt arbejde, mener ekspert.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

”Der er en tendens til, at radikalisering ophøjes til et eller andet mystisk Starwars, som skal tackles helt anderledes end alt muligt andet. Men jeg er overbevist om, at svaret er den forebyggende sociale indsats. Også selv om politikerne synes, det er knap så sexet som skæg og blå briller,” siger Aydin Soei, der både som sociolog og forfatter har beskæftiget sig indgående med integration, kriminalitet og udsatte boligområder.

Aydin Soei mener, at en bekymrende stor del af politikernes initiativer bygger på falske præmisser.
”Der er en forestilling om, at det, man kalder homegrown terrorism, opstår ved, at et velfungerende ungt menneske kommer ind i en moske eller et andet suspekt sted. Enten ved et uheld eller fordi han bliver lokket.
Her møder han så en langskægget, ekstremistisk radikalisator, som hjernevasker ham til at blive radikaliseret - og til at ende som terrorist. Derfor de store bevillinger til PET og så videre. Men min overbevisning er, at problemerne i Danmark grundlægges nogle helt andre steder,” siger Aydin Soei.

Myten om den veluddannede terrorist

Der har siden angrebene i USA i 2001 og i London i 2005 været et billede af, at de radikale islamister, der udførte terror, var veluddannede og på overfladen også velintegrerede unge mænd, som i al hemmelighed forvandlede sig til selvmordsvåben for Al-Queda.

Aydin Soei peger imidlertid på, at det ikke er et universelt billede:
”Terrorangrebet mod Charlie Hebdo i Paris og danske Omar Hussein svarer slet ikke til det billede. Her er der tale om unge mænd, der har masser af kriminalitet på bagsmækken. De har lært våbenbrug i de kriminelle miljøer, og deres angreb foregår i en slags gangsterstil. Det ligner mest af alt drive-by-shootings,” siger Aydin Soei, som pointerer, at han naturligvis ikke kan udelukke, at vi på et tidspunkt vil møde et organiseret angreb, der ligner New York eller London i Danmark, men at det ikke er her, han ser risikoen lige nu.

Kriminel eller radikaliseret

Han mener, at det i Danmark næsten er et tilfælde, om det er kriminalitet, bandetilhørsforhold eller radikal islamisme, som indfanger utilpassede og frustrerede unge med mellemøstlig baggrund.

”Når du føler dig afvist af samfundet, er det nærliggende at søge en identitet, som er en modkultur. Helst det mest provokerende, du kan finde. Det kan så være radikal, islam, en kriminel bande - eller nazisme,” siger Aydin Soei, som mener, at denne risiko er størst hos de unge, der ikke føler sig anerkendt af samfundet, og som oplever, at de bliver betragtet som andenrangs borgere.

”Mange unge af mellemøstlig oprindelse føler sig ganske vist afvist af det danske samfund uden at blive radikaliserede. Men det kan gå galt for den gruppe, der intet har at miste. Det er typisk de unge, som ikke fik en skolegang, der kvalificerede dem til en uddannelse, og som heller ikke har kunnet finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Så er der ikke langt til glidebanen hen mod at føle sig tiltrukket af de kriminelle miljøer, og så er der heller ikke langt til at begynde at abonnere på ekstreme holdninger - for i det mindste at være noget,” siger Aydin Soei.

Det usexede sociale arbejde

Aydin Soeis erfaringer siger ham, at svaret på udfordringerne er at fortsætte og udvikle videre på det lange seje træk med de sociale indsatser, som allerede har vist gode resultater.

”Der er gode initiativer som blandt andet lommepengeprojekterne og gode klubprojekter, som allerede har medvirket til faldende kriminalitet i de udsatte boligområder. Jeg synes, det er helt utroligt vigtigt at lytte til de medarbejdere, som rent faktisk kender de unge, og som arbejder i deres nærmiljøer. Jeg giver ikke meget for det, når politikerne vil bruge penge på at opkvalificere pædagogiske medarbejdere til at kunne identificere unge, der er på vej til at blive så radikaliserede, at de udgør en terrortrussel. Jeg tror faktisk, at medarbejderne kan se det i forvejen, og at ressourcerne bruges bedst ude i det forebyggende arbejde og ved, at alle de folk, der arbejder omkring de unge, bliver endnu bedre til at arbejde tværfagligt,” siger Aydin Soei, der med en eftertanke tilføjer:

”Men jeg kan godt være bange for, om det der med det sociale arbejde er lidt for usexet for politikerne. De vil gerne udvise handlekraft. Og der er lige som mere pangeffekt i politi og PET end i gadeplansmedarbejdere.”

Sådan kan vi gøre det bedre:
Konference om radikalisering og den sociale indsats

Den 9. oktober er der konference om radikalisering og den sociale indsats under parolen ’Radikalisering og den sociale indsats - det vil vi gerne bruge 1 milliard til!’.

Konferencens formål er at skabe mulighed for erfaringsudveksling og gensidig inspiration for de praktikere, der arbejder med den forebyggende indsats.

Dorthe Thorbech er medarrangør og faglig sekretær i LFS:
”Ideen med konferencen er at skabe et forum, hvor vi kan udveksle omkring, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Det er vigtigt, at medarbejderne omkring de unge har arbejdsvilkår, der understøtter mulighederne for samarbejde på tværs af fag og forvaltninger,” siger Dorthe Thorbech.

”Der er ikke tvivl om, at praktikerne derude har fingeren på pulsen i forhold til opgaven. Men spørgsmålet er, om politikerne har øje for, at ressourcerne skal være der, og at der skal satses mere på den systematiske indsats for at sikre de rette vilkår for koordinering på tværs - både mellem de forskellige faggrupper og i forhold til forvaltning og politikere,” siger Dorthe Thorbech.

Konferencen er arrangeret af Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation, KFF, der blandt andet organiserer medlemmer, der arbejder som gadeplansmedarbejdere, socialrådgivere, lærere, klubmedarbejdere og som medarbejdere i Kulturhuse og biblioteker.

Se konferenceprogrammet på www.mitlfs.dk/10398