Få underretninger kommer fra daginstitutioner
Underretninger. Tal fra Frederiksberg og Københavns Kommune viser, at selvom der i de seneste år har været en stigning i antallet af underretninger, så kommer få af underretningerne fra daginstitutioner. Begge kommuner øger fokus på det pædagogiske personales skærpede underretningspligt.
Tekst: Trine Mariager
Antallet af underretninger om børn i mistrivsel i Frederiksberg og Københavns kommuner er stigende. Det viser tal fra de to kommuner, der har foretaget en særkørsel af tal for underretninger for LFS Nyt. Flere frygtelige sager om overgreb og mistrivsel og indskærpelse af underretningspligten i kølvandet på disse – og ikke mindst overgrebspakken har fået underretningerne til at stige markant. Tallene afslører imidlertid, at meget få underretninger kommer fra kommunernes daginstitutioner.
I 2009 var der i alt 309 underretninger i Frederiksberg Kommune. Det tal var i 2013 steget til 625. I København steg antallet af underretninger fra 6.397 i 2011 til 8.723 i 2013, og siden april sidste år har Københavns Kommune modtaget i alt 10.044 underretninger.
Men selvom der er en stigning i antallet af underretninger, kommer et fåtal af dem fra pædagogisk personale i daginstitutioner.
I Frederiksberg Kommune kom kun 15 af de i alt 625 underretninger i 2013 fra daginstitutioner, mens det i København var 380 ud af 10.044 underretninger.
Uden at ville sige, at det pædagogiske skal underrette mere, har begge kommuner øget fokus på det pædagogiske personales skærpede underretningspligt, og de stiller begge – på hver sin måde - skarpt på den lavpraktiske tilgang til, hvordan man som pædagogisk personale håndterer en bekymring om et barn i mistrivsel.
Frederiksberg tilbyder kursus
På Frederiksberg har man øget fokus på underretningspligten ved at tilbyde et tre-timers kursus, hvor det lovmæssige grundlag for den skærpede underretningspligt bliver grundigt gennemgået. Derudover har kommunen ændret i en eksisterende handleguide for, hvordan man som pædagogisk ansat handler, når man har mistanke om mistrivsel hos et barn eller en ung. I den reviderede handleguide bliver underretningspligtens lovmæssige grundlag uddybet og suppleret med gode råd til, hvornår man bør underrette og en udførlig vejledning til, hvordan man underretter.
Hans Henrik Plange, der er leder af Familieafdelingen i Frederiksberg Kommune, fortæller, at det øgede fokus på det pædagogisk personales underretningspligt sker som led i den såkaldte Overgrebspakke, som blev vedtaget i Folketinget i 2013. Lovpakken består af en række lovændringer, der blev vedtaget efter nogle alvorlige enkeltsager om overgreb på børn, der ikke blev opdaget i tide.
Hans Henrik Plange forklarer, at Frederiksberg Kommune med kurset, der kun har været for pædagoger, vil sikre, at ingen børn bliver overset: ”Der er ikke nogen der skal være i tvivl om, hvordan man forholder sig, hvis man har mistanke om mistrivsel hos et barn eller ung.”
Socialrådgivere er en succes
I Københavns Kommune er man gået en anden vej og har tilknyttet et ressourceteam bestående af en sundhedsplejerske, en psykolog, en tale-hørelærer og en støttepædagog i de forskellige klynger og netværk. Disse tværfaglige supportgrupper besøger hver klynge eller netværk én gang månedligt, så personalet i institutionen har mulighed for at præsentere aktuelle dilemmaer for ressourceteamet.
Udover det tværfaglige ressourceteam, har Københavns Kommune i tre år kørt et projekt på forsøgsbasis, hvor en række udvalgte institutioner har haft en socialrådgiver tilknyttet. Socialrådgiveren er til stede i institutionen i bestemte tidsrum, og kan bistå både pædagoger og forældre i relevante problemstillinger. Dorthe Brink, der er pædagogisk konsulent på Amager, kalder forsøgsordningen for en stor succes:
”Både forældre og pædagogisk personale har gavn af socialrådgiveren. Hvis det pædagogiske personale har tvivlsspørgsmål eller dilemmaer i konkrete børnesager, så kan socialrådgiveren vejlede om f.eks. socialforvaltningen skal underrettes eller ej. Derudover kan socialrådgiveren sidde med til samtaler mellem pædagogisk personale og forældre”.
Skolen ligger højt
Begge kommuner opgør kilderne til underretningerne forskelligt og der er tale om forskellige perioder, men af tallene fremgår det tydeligt, at skolerne på både Frederiksberg og i København byder godt ind med underretninger, ligesom sundhedsvæsen og Politi og andre offentlige myndigheder og forvaltninger. Derimod ligger både PPR og sundhedsplejen under daginstitutionerne i antal. I København er det ikke mange unge, der selv henvender sig, mens det på Frederiksberg er den største enkeltgruppe. Kun kategorien ’andre’ ligger højere. •