Det ér en opgave for LFS

Interview. Næstformand i LFS, Jan Hoby, har i den forgangne måned været bannerfører i spørgsmålet om, hvorvidt Nicolai Sennels fortsat skal kunne arbejde som skolepsykolog iKøbenhavns Kommune. Her forklarer han hvorfor.

Tekst: Jon Arskog

Hvorfor er det LFS’ opgave at blande sig i denne sag?

For det første har vi medlemmer, der samarbejder med Nicolai Sennels og som har udtrykt bekymring for hans faglighed. For det andet er der spørgsmålet om børnenes tarv. Det tager vi som socialt ansvarlig fagforening på os.

Vi har både en etisk, demokratisk og faglig forpligtelse som mennesker, pædagoger og faglige ledere til at forsvare alle børn og unges tarv.

Som næstformand har jeg selv en skærpet pligt til at udtale mig om forhold der er bekymrende og kan have konsekvenser for borgere. Det har jeg gjort, selv om det giver nogen på hatten både indadtil og udadtil, og det vil jeg fortsætte med.

Hvorfor mener du, at Nicolai Sennels ikke kan bestride sin stilling?

”Det korte svar er, fordi han ikke kan adskille sine personlige holdninger fra sine professionelle. Hvis Sennels tænker muslimske børn og unge som indavlede, genetisk disponeret for vrede og ude af stand til at tage ansvar for deres egne følelser, så indtager han et standpunkt, som jeg kraftigt betvivler, at han er i stand til at lukke ned for mellem klokken 8 og 16. Han kan simpelthen ikke agere fuldstændig neutralt og apolitisk med så ekstreme holdninger.”

”Ens menneskesyn fungerer som kernen i arbejdet. Menneskesynet danner grundlag for ens valg af metoder og ens faglige virke. Er ens menneskesyn fordomsfuldt og generaliserende, så vil ens faglige valg af metoder og ideologiske kompas også være det. Når en lærer, pædagog eller psykolog er åbenlyst fordomsfuld mod en bestemt gruppe mennesker og i øvrigt skal arbejde fagligt med den selv samme gruppe, så skal alle advarselslamper lyse.”

Hvad siger du til påstanden om, at der er tale om Berufsverbot?

”Jeg har om nogen været i kamp for offentligt ansattes ytringsfrihed og går ikke ind for, at man kan eller skal fratage folk deres hverv på baggrund af holdninger. Alle ansatte har deres fulde ytringsfrihed – også Nicolai Sennels. Men det er ikke det der er sagens kerne. Den er nemlig, at han ikke kan lægge sit grundsyn på muslimske børn væk, når han skal vurdere om og hvilke tiltag der skal iværksættes for det enkelte barn. At vi tager udgangspunkt i hans udtalelser, er fordi de påviser hans grundsyn.

Så for min skyld kunne han i princippet sige, hvad han ville, hvis det ikke påvirkede hans dømmekraft. For mig at se er det bemærkelsesværdigt, at han hver gang han har forsvaret sig i pressen har givet et ideologisk svar, og aldrig et professionelt. I mine øjne er det et udtryk for, at han ikke kan adskille tingene.”

”Når det er sagt, så har alle offentlige ansatte en loyalitetspligt, som indebærer, at du skal udtale dig loyalt og solidarisk i forhold til kommunen og de mennesker, som du har professionelt ansvar for. Man skal altså være sig bevidst, at ens udtalelser kan kollidere med den offentlige sektors værdigrundlag og at ens ytringer kan få konsekvenser for ansættelsen. Det gælder alle offentligt ansatte. Det bør Nicolai Sennels om nogen vide.”

”Du må ikke fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for dit arbejdsområde. Du må ikke fremsætte åbenbart uholdbare vurderinger og du må ikke fremsætte udtalelser i en grov og utilbørlig form. På alle tre punkter har Nicolai Sennels forbrudt sig. Spørgsmålet er hvorfor alle andre offentlige ansatte kan sanktionernes på disse punkter, mens Nicolai Sennels har frit spil? Hvorfor har Københavns Kommune denne politik, hvis den kun gælder for nogen?”

”Det er dog vigtigt at understrege, at ytringsfriheden er under pres - især for offentligt ansatte, der kritiserer arbejdsgiveren. Kan man holde kritikken faglig og saglig, så har jeg om nogen stået på mål for, at det ikke må have konsekvenser for ens ansættelse.” •